Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
LI STEK OG MANDAL AMT
108. Suttevigcu. Udt. stittevia. — Suttevigen 1668.
Sutte-vig 1723.
Gaarden ligger ved en Vik i Framvaren. Navnets Forklaring uvis.
I Matrikelen af 1906 skr. Sutteviken.
109. Rødland paa Heien. Udt. rø’ddlann. — Rødland i Heden
1668. Rødland i Heyen 1723.
Jfr. GN. 19. 81. Ligger paa Ravneheien.
110. Lindland. Udt. fynnlann. — Linland 1594.72. 1612.
Linnland 1619. St. S. 336. Linland 1668. Lindland 1723.
Se Spangereid GN. 148.
111. Øivold. Udt. øi’våll. — [Øvold ASt. 89], Ouold 1594.7i.
Øuold 1600. [Øywoldt ASt. 166]. Øyvold 1619. Øiwold 1668.
Øy-vold 1723.
•Øyjarvqllr; se flg. Navn.
112. Øihovden. Kaldes øi’na. — Øyarhofdha DN. XII 159,
1427 (MB. 184). [aff (Eyarhofda DN. XII 196, 1463 (efter Afskr. fra
17de Aarh.)]. Ødhoffde 1594.Vi. 1600. Oehoffde 1612. Øhoffde
1619. Øihofde 1668. Øyhofde 1723.
Øyjarhoföi. Ligger paa en 0, der ligesom Gaarden kaldes «Øen»
(Øina). Om hqfði se Indl. S. 58 under hqfuð.
113. Bjørnestad. Udt. bjø’dnesta. — Biørnestad [ASt. 88. 89],
1594.Vi. 1612. 1619. 1668. 1723.
* B j a r n a(r)s t a ð i r; se Randøsund GN. 78.
114. Suggenes. Udt. suggenes. — Sugenæs 1668.
Suggenes 1723.
Af Sugga f, So. Jfr. Halsaa og Hartmark GN. 39,10.
115. Hoskuldsnesstranden. Kaldes hei’astranna.—
Hoschiuld-næsstrand 1668. Hosehuldnesstrand 1723.
116. Hoskuldsnes. Kaldes hei’a. — Hoskoldznes 1594.Vi.
Hoskildznes 1600. Hoschilnes 1612. Hoskildznes 1619.
Hoschold-næs 1668. Hoschuldnes 1723.
*H(jskuldsnes; af det endnu paa nogle Steder brugte Mandsnavn
Hqskuldr (opr. Hoskollr, «Graatoppen», i Norge ofte ogsaa skr. saa i
MA.). Se PnSt. S. 14Ö.
117. Nøringskaar. Udt. nø’rshår. — Næringskor, Næringsskor
DN. XII 33. 34, 1306 (efter Afskrift fra 1427). [Næringxskor DN. XII
159, 1427] (MB. 183). [Næringxskor DN. XII 196, 1463 (efter Afskr.
fra 17de Aarh.)]. Nøringschor 1612. Nørringschaar 1668.
Nøring-schaar 1723.
Man tør vel forstaa de ældre Kilders æ som ee, og Navnet maa da være
*Ncering(ar)skor, af næring f., Ophold, hvad der tjener til Livets
Ophold, Næringsmiddel. Man tør her ikke tænke paa det af Aasen kun fra
det nordligste Norge anførte Næring m., Forbjerg, stort Nes (Ross: steilt
Nes), som kunde passe efter Beliggenheden. Om sidste Led, skor f., se
Indl. S. 75. Har ved en ikke sjelden Forvexling været skr. Næringsgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
