Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. HE KR ED
211
44. Havaasen. Udt. havåsen. — Hafaas 1668. 1723.
Den under frg. GN. anførte Plads »Haveraasen» har vistnok opr. været
en Part af denne Gaard. Efter denne Form at dømme, er lste Led oldn.
hafr (Gen. hafrs) m., Buk; Bukkaas(en) forekommer andensteds som Navn.
Derimod har Havaas i Granvin øiensynlig en ganske anden Oprindelse (se
Bd. XI S. 488).
45. Litland. Udt. litlann. — Liißland 1612. Liland 1619.
Litland 1668. Lidtland 1723.
Yel *Litlaland d. e. den lille Jordeiendom, sms. med Adj. li ti 11.
I lste Led maatte -la falde bort paa Grund af la- i sidste Led; jfr. Litland
i Hosanger, hvor dog Udtalen er en noget anden (li’tt-).
46. Kalvenes østre. Udt. Ica lines. — Kalffuenæs 1668. Østre
Kalvenes 1723.
*Kalfane8; afkalfr m., Kalv. Dette Ord udtales Kaalv i en stor
Del af dette Amt. Jfr. GN. 14.
47. Drange. Udt. dranje. — a Drangæ DN. VII 344, 1404.
[Drange ASt. 89], Drannge 1594.Vi. Drange 1600*1612. 1619.
1668. 1723.
D r a n g r m., spids, opragende Klippe (Indl. S. 47). Nutidsformen er
den gamle Dativ.
48. Klungeland. Udt. klö’ngelann. — [Klongland ASt. 88],
Lonngland (!) 1594. V*. Klonngland 1600. Klougland 1612.
Klunnge-land 1619. Klangland 1668. 1723.
*Klungraland eller ’Klungrland, afklungr (Gen. klungrs)
m., Nypetorn. I Formen Klungland i Hægebostad (GN. 32), i Gyland (GN.
61, 85). i Helleland og i Fjelberg.
49. Yallelien. Udt. va’ddelia. — Waldelie 1668. 1723.
* V a 11 a(r)l i ð ; af v q 11 r, græsbevoxet Slette. Er en høitliggende Støl.
50. Seland. Udt. sé’lann. — Seiland 1594.Vi. 1600. 1612.
1619. Sælland 1668. Seeland 1723.
Se Vigmostad GN. 55.
51. Holmen. Udt. halmen. — Sewaldstøele 1668.
Sivold-støle 1723.
Holme m., i Betydningen: Plet, som skiller sig fra den omliggende
Grund; se Indl S. 56. Det ældre Navn indeholder Mandsnavnet Sigvald (i
gammel Form S i g v a 1 d r og S i g v a 1 d i), af Aasen anført fra det
sydvestlige Norge (Navnebog S. 34).
52. Tedremark. Udt. vedremark. —Vettermarch 1612. 1619.
Wedermarch 1668. Weddermark 1723.
Synes at være *Vetrarmork, afvetrm., Vinter, og m o r k {., det
sidste vel i den Betydning, Mark nu kan have i Folkesproget ; Udmarker,
Græsgange eller Jordstykker, som ligge udenfor en Gaard (Aasen). Mulig
har man havt Faar paa Beite her i en Del af Vintertiden.
53. ßines. Udt. M’nes. — Bines 1668. Bienes 1723.
Kunde mulig være *Biðunes, af biða f., Venten: om et Nes, hvor
man ofte maa bie paa gunstig Vind. Gaarden ligger ved Mundingen af
Drangsfjorden, hvor denne i ret Vinkel gaar ind fra Oftefjorden. Denne
Forklaring er dog yderst usikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
