Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
LI STEK OG MANDAL AMT
Dette Navn forekommer ofte fra Lister til Fosen ; men kan paa et Sted
(Strandvik GN. 91) haves Form fra MA.: i H a u i k n m BK 68 b, i A u i k u m
BK. 68 a, det sidste udentvivl forvansket. Det kan paa de forskjellige Steder
have forskjellig Oprindelse (jfr. Bd. XI S. 18). Her kan det maaske sigte til
de Høider, mellem hvilke Gaarden ligger, eller den ved Mundingen
sammenknebne Vik kan have været lignet med en Haav eller Fiskeruse (h á f r).
59. Bækkevigen. Udt. batlçkjevija. — Bæchewiigen 1668.
Bechevig 1723.
59, 3. Brunsvig. Udt. bru’nnsvíja. — Brunsuig 1612.
Hvis Navnet er gammelt (jfr. Vigmostad GN. 67), kan det indeholde det
gamle Mandsnavn Brúnn eller Adj. brúnn, brun, brugt som Mandstilnavn.
Det kan ogsaa komme af brunnr m., Kilde, Brønd, eller endelig, skjønt
neppe sandsynlig, være Opkaldelse efter den tydske By Braunschweig, som
hos os ofte har været skr. saaledes (se Bd. I S. 269). I sidste Tilfælde maa
det have faaet den bestemte Artikel i Udtalen tilføiet ved Paavirkning fra
de to frg. Navne. Navnet forekommer ifølge Postadressebogen paa 6 Steder
i Landet.
60. Nautland. Udt. nautlann. — [Nodlandt ASt. 89].
Nøtt-land 1594. Va. 1619. Nøtland 1600. 1612. Nøutland 1668.
Neudt-Iand 1723.
’Nautland; af n a u t n., Hornkvæg; Stedet har altsaa opr. været en
Havnegang. Om t foran- 1 i Nutidens Udtale jfr. t. Ex. under Herred GN. 19.
60. 3. Ramsdalen ytre. — Yttre Ramsdal 1723.
Se S. Undal GN. 34. Kaldet cytre» i Forhold til Lyngdal GN. 72.
61. Præstø. Udt. prce’sstí.
Se under Vanse GN. 103.
62. Sævig. Udt. sce"vig. — [Sevig ASt. 89], Seeviig
1594.Vi-Seuig 1600. 1612. 1619. Sefwig 1668. Sævvig 1723.
*Sævik; afsær mv Sø (Indl. S. 81). Ligger ved Lyngdalsfjorden.
Iste Led sigter vel til et lidet Vand, som ligger strax indenfor Viken.
63. Eigeland ytre. Udt. ei’jelann. — Egelannd 1594.7a.
Ege-land 1600. 1612. 1619. Ytre Eigeland 1668. Yttre Eegeland 1723.
* E i k i 1 a n d ; se Vennesla GN. 10.
64. Aarisstad. Udt. arissta. — Aarestadt 1594.7a. 1600. 1612.
1619. Aarigstad 1668. 1723.
Enten "Háreksstaðir, af Mandsnavnet Hárekr, eller maaske
•Alreksstaðir, af Alrekr, som kjendes fra Island i JLandnaamstiden
og fra svenske Runestene (Lundgren S. 11), og hvoraf mulig Ål re k s s t a ð i r,
nu Aarstad, ved Bergen er at forklare. Samme Muligheder ved Aarikstad i
Vegusdal (Bd. VIII S. 172). Se PnSt. S. 116 f.
65. Forberg. Udt. föWrbcér. — Firirbergh DN. XII 155, 1427
(MB. 175). Firibærgh DN. XII 196, 1463 (efter Afskrift fra 17de
Aarh.). Furreberg 1594.7a. Furreberig 1600. Fvrreberg 1612.
Furre-berig 1619. 1668. Furreberg 1723.
Efter Formen Firirbergh skulde man antage, at Navnets gamle
Form var Fyrirberg, sms. med Præpositionen fyrir, med samme
Betydning som oldn. forberg n., Afsats i, fremstikkende Flade af Bjerg
(Fritzner), hvad der kan passe til Beliggenheden. Det er dog vel rimeligere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
