Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. SPIND
217
80. Egre. Udt. ægre. — Agre 1668. Egre 1723.
•Ekra f., nu Ækra, gjenlagt Ager.
81. Reisvaag. Udt. reisvåq. — [Reisvog ASt. 88]. Reißuog
1594.Vi. 1600. Reysuog 1612. Reißuog 1619. 1668. Reisvog 1723.
— Derunder Reißuog Ødegaard 1668. Reisvog Ødegaard 1723.
*Reiðarsvágr, af Mandsnavnet R e i ð a r r (jfr. Yanse GN. 75), eller
maaske *Reiðulfsvágr; Reistveit i Vikør (opr. Reiðulfs-) skrives fra
1614 af Reis- (Bd. XI S. 494). Se PnSt. S. 201.
82. Yigen. Udt. vi’ja. — Wiig 1612. Vigen 1619. 1668.
Wiigen 1723.
83. Hovden vestre. Udt. halden. — Hofden 1668. 1723.
* H <j f ð i m.; se Indl. S. 58 under hqfuð.
84. Birkenes. Udt. btrlçenes. — [Birekenes ASt. 89],
Birkenes 1594.Vi. 1600. 1612. Birchenæs med Mvren 1668. Birchenes
(Pl. Myren) 1723.
* B i r k i n e s ; se Søgne GN. 77.
85. Yarden. Udt. varen. — Ware 1668. Wahren 1723.
Varde m., Varde, Mærke af opstablede Stene.
86—88. Langø vestre, midtre og østre. Udt. Idngi. —
[Lango ASt. 89], Lanngø 1594.Vi. Langøenn 1612. Langø 1619.
Vester Langoe, Midlangøe og Øster Langøen 1668. Vester, Mid og Østre
Langoe 1723.
"Langøy; en 0 søndenfor Spindlandet.
89. 90. Bugdø lille og store. Udt. Wggdi. — Bugdøe 1594. Va.
1600. 1612. 1619. Bugdø og Lille Bugdø 1668. Bugdøe og Lille
Bugdøe 1723.
Paa Rektangelkartet Ytre og Indre Bugdø. Det er ikke egentlig to Øer,
da Ytre B. hænger sammen med Indre B., som igjen staar i Forbindelse med
Fastlandet. Iste Led i Navnet er vistnok Folkesprogets Bugda f., Bøining,
Bugt (paa Traad, Reb o. Ign.), Bøile (af Jern eller Træ), Hank, hvori en Tine
bæres (Ross). Formodentlig har Ordet her den sidst anførte Betydning, idet
man kan have fundet Lighed mellem Situationen og en saadan Hank.
91. Skarvø. Udt. sJcarvi. — [Skarfø ASt. 89]. Skarffø 1594,’A.
1600. Scharfføen 1612. Skarffø 1619. Scharfføen St. S. 343.
Sckarføen 1668. Scharføe 1723.
•Skarføy; enten af Fuglenavnet skarfr m., Skarv (jfr. Austad
GN. 55), eller af et • s k a r f, svarende til Folkesprogets Skarv n., nøgen
Fjeldgrund.
92. Ullerø. Udt. uldri. — [Ulderø ASt. 89]. Vllerø 1594.V«.
1600. Vllerøenn 1612. Vllderø 1619. Wllerøen 1668. Ullerøe 1723.
* O 11 a r ø y; 1ste Led Gen. af Gudenavnet U 11 r. Se Munch NGHS.
S. 213. Er en af de yderste Øer i Skjærgaarden, med god Havn. At en
saadan 0, efter Navnet at dømme, har staaet i et eller andet Forhold til den
gamle Gudedyrkelse, styrker den S. 46 f. forau fremsatte Formodning om
Betydningen af Navnene Helløen og Hellesund. Samme Navn har en 0 i 0.
Moland, og Ullerø haves som Sognenavn (en Halvø) i Skjeberg (V 11 a r ø y RB.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
