Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
LI STEK OG MANDAL AMT
78. Skrelien lille. Udt. skrælia. — Lille Schrelie 1669. 1723.
79. Skrelien. — Skredlij 1594.74. Schrelj 1612. 1619.
Schrelie 1668. 1723.
Da baade Skrelien og Skredal (GN. 82) ligge ved samme lille Vasdrag,
den første Gaard nær dets Udløb, det andet længer oppe, er det sandsynligt,
at disse Navne indeholde et Elvenavn S k r i ð eller S k r i ð a, som kjendes
fra forskjellige Kanter af Landet i Nutidsformerne Skre’e, Skri’a o. fl. Navnet
kan sigte til Skred, som er gaaet i Elvedalen, undertiden mulig til, at Elven
styrter ned som et Skred. Ved Skrelien falder Elven som en Fos i Fjorden.
Paa Island findes Skrið(u)dalr med en Elv, som kommer fra
Skriðu-vatn, nær hvilket der har gaaet et stort Fjeldskred, som har fyldt hele
Dal-skraaningen (Kålund II S. 240). Se NE. S. 227.
80. Rasvæda. Udt. rassvæda. — Raßuede 1594.74. 1660.
Raßuedt 1612. 1619. Raswed 1668. Rasvæde 1723.
Anført i NE. S. 186 med den Bemærkning, at Stedet ligger lige ved det
Vasdrag, ved hvilket ogsaa Skredal og Skrelien ligger. I V. Slidre er
Rass-væta Navn paa en Bæk; men saa kan neppe være Tilfælde her, da der ikke
findes nogen anden Bæk ved Stedet. Formodentlig er det opr. Navn paa et
lidet Vand, efter hvilket Gaarden ogsaa findes skr. Rasvatne. Det sidste er
vel en Omdannelse af Rasvæda. Dette synes at være et skjemtende Navn, af
Rass n. (oldn. rass m.) og Væta f. I Matrikelen af 1905 skr. Rasvæta.
81. Hommen vestre. Udt. hammen og hamma. — Hom
1594.74. Homme 1619. Vester Hommen 1668. 1723.
*Hvammr m. (se Indl. S. 57) i bestemt Form; den sidst anførte
Udtaleform er vel Dativ. Længer vest er Homm Hunkjønsord. Hommen
«østre» er GN. 213.
82. Skredal. Udt. skrcédal. — Skredali 1594.74. Schredall
1612. 1619. 1668. 1723.
Se under GN. 79.
83. Raavedal. Udt. ravedal. — Raagedall 1594.74.
Roge-dall 1612. 1619. Roffuedal 1668. Rovedal 1723.
Ligger ved Begyndelsen af et Vasdrag og er anført i NE. S. 199 under
Elvenavnet Rova (med lukt o), som kjendes fra Vaage; dette antages at være
samme Ord som r ó f a f., Hale. Her kan man dog ikke antage denne
Forklaring paa Grund af Udtalen med å. Hvis der stikker et Elvenavn Rova i
dette Gaardnavn, maa det have havt aabent o (R o fa); et saadant Elvenavn
kunde være afledet af Verbet rjüfa, opbryde, danne en Aabning, og altsaa
beslægtet med rof n., Gjennembrud, nu Rov, Aabning, Rift.
84. Bjørnestad. Udt. bjø’dnesta. — Biørnestad 1594.72.
Biørne-stadt 1612. 1619. 1668. Biørnestad 1723.
*Bjarna(r)staðir; se Randøsund GN. 78.
85. Røiseland. Udt. røiselann. — Rosseland 1619. 1668.
1723.
•Røysaland; se Halsaa og Hartmark GN. 4.
86. Hindersland. Udt. hinderslann (ogsaa hørt hinners-). —
[Hindrisland ASt. 90], Hindrichsland 1594.7i. Hindrichzland 1600.
Hinditzlanndt 1612. Hinnrichsland 1619. Hindersland St. S. 85.
Hendrisland 1668. Hindresland 1723.
*Heinreksland; afHeinrekr, hvilket fra Tydskland laante Navn
forekommer baade i Norge og paa Island før 1200. Se PnSt. S. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
