Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LYNGDAL
233
87. Elgenes. Udt. eijenes. — Egenes 1594.72. 1600. 1612.
1619. Eigenæs 1668. Eegenes 1723.
*Eiki nes; af eiki n., Sted, bevoxet med Egetræer (Indl. S. 48). I
Matrikelen af 1905 skr. Eikenes.
88. Øvsteland. Udt. øsstelann. — Epsteland [ASt. 90]. 1594.7a.
1600. Øpstelanndt 1612. Obsteland 1668. Øbsteland 1723.
*Øfstaland, den øverste Jordeiendom. Jfr. GN. 92.
89. Solskaar med Asperøen. Udt. sö’lsJcår. asprøina. —
Solschor 1612. 1619. Soelschaar 1668. 1723.
1) * Sólskor; ligger aabent mod Syd. Om 2det Led skor se
Indl. S. 75.
2) *Asparøy; Iste Led Gen. af Trænavnet <j s p f., Asp. (Indl. S. 88).
Jfr. Finsland GN. 117. Er en liden 0 i Lyngdalsfjorden.
90. Kjempe. Udt. Jgæmpa. — Kiempe 1594.7*. 1600. 1612.
1619. 1668. 1723.
Af Kamp m., Sten, Graasten, især rundagtig Sten (Koppestein), kan
være afledet et Intetkjønsord * Kjempe (*Kempi): Sted med Ansamling af
Koppestein. Brugt som Gaardnavn i Flertalsform vilde dette Ord antage
Hunkjønsform, * K e m p a r, hvortil den nuv. Udtaleform svarer. Jfr. t. Ex.
r øy si n., Flt. som Stedsnavn Køy sar (Indl. S. 72). Om Flertalsform ved
Gaardnavne se Indl. S. 10 f., om Forandring af Kjøn ved Overgang til Flt.
smst. S. 11 f. I svenske Dialekter Andes et kamp m., Slette, stort og jevnt
Felt; dette Ord synes dog ikke at være brugt i Norge og kunde ogsaa neppe
have noget med dette Navn at gjøre. «Kiemppe» findes ogsaa i Hægebostad,
blandt «Forsvundne Navne».
91. Tofte. Udt. tó’ppta. — Toffte 1619. Thoffte St. S. 21.
Tofte 1668. 1723.
Flt. af topt (tu pt) f., Hustomt (Indl. S. 82).
91. 1. Surtemyren. Udt. surtemýra.
Surtemyr findes som Navn ogsaa i Seljord og i Heskestad. Iste Led er
Surta (ogsaa Svorta) f., Sværtejord, jernholdig Sumpjord, som bruges til
Farvestof (Aasen).
92. Meland. Udt. melann. — Meiannd 1594.7a. Mellandt
1612. 1619. Meeland 1668. 1723.
•Miðland, den midtre Jordeiendom. Formodentlig i Forhold til GN.
86 og 88.
93. Yilshammer. Udt. villshammar. — Vilrægshamar DN.
IV 93, 1312. Willrickhammer 1619. Wirickshammer St. S. 21.
Wildshammer 1668. 1723.
Vilrekshamarr. Iste Led er Gen. af et Mandsnavn V i 1 r e k r,
hvortil der dog ikke lindes andet Spor i Norge; det findes i Gammeltydsk,
Willerich, og i Angelsachsisk, W i 1 r i c, og kan i Norge være laant fra
England. Se PnSt. S. 283.
94. Sørlien. Udt. sølia. — Søellie 1668. Søelie 1723.
95. Fiveland. Udt. fivélann. — Fiffueland 1619. 1668.
Five-land 1723.
•Fifuland; af Plantenavnet fifa f., Myrfivel, Myruld (eriophorum).
Stedet ligger ved et Tjern. Samme Navn i Saude Ryf. Jfr. Fevang i
Sande-herred, i Fifanghrom RB. 57 (Bd. VI S. 264).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
