Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LYNGDAL
243
Roßfiord 1594.Vi. Roßfiordt 1600. 1612. 1619. St. S. 334. Rosfiord
1668. 1723. — 2) Wadtne 1668. Watne 1723.
’) Ligger ved Bunden af Rosfjorden, den lange og smale Fjord, som
adskiller Spindlandet fra Austad Sogn. Efter .Munch (Saml. Afhandl. I S. 205)
skal det i Snorres Edda (II S. 493) anførte Fjordnavn Hroði være at
forstaa om denne Fjord, hvilket er sproglig umuligt, da -s i Ros- da vilde blive
uforklarligt. Senere (Norge i MA. S. 130) har Munch opført Hrossfjorðr
som Fjordens gamle Navn, hvad der paa Grund af Udtalen med langt lukt o
er lige umuligt (se O. R. i «Norske Fjordnavne» S. 36). Den ældste
Antydning til Fjordens ældre Navneformer har man i det i et Brev af 1341 (DN.
XII 71) forekommende Navn i Rosthnæse, om Halvøen østenfor Fjorden
(se under Austad GN. 61). Brevet haves imidlertid kun i en Afskrift fra 1427,
og umiddelbart efter staar der et aabenbart feilskrevet Navn, Avmdstadar
(se ved Herredsnavnet under Austad Herred); da der ikke kan gives nogen
sandsynlig Forklaring af Rosth-, kan denne Form ialfald ikke være den
oprindelige. Navnet Rosfjord findes ogsaa i Lenviken ; der er ingen Form fra
MA. bevaret. Magnus Olsen antager (Arkiv f. nord. filol. XXII S. 113 ff., at
disse Navne ere udgaaede fra et ældre *Róðrsfjorðr, hvori 1ste Led er
róðr (Gen. r ó ð r a r og r ó ð r s) m., Roning. Formen Rosth- behøver ikke,
efter A. B. Larsens Mening, at være Feilskrift, men kan være fremkommen ved
det i gammelnorske Haandskrifter hyppige Indskud af t mellem s og n. Da
Gaardnavnet Ror i Rygge, som i MA. skrives a f, iRodre (RB.), R o d h e r
(DN. II 628, 1461), opr. synes at have tilhørt Kurefjorden, og Rore
(sandsynlig Dat. af r ó ð r) er Navn paa et Vand i Nedenes Amt, antager Magnus
Olsen, at ogsaa de Fjorde, hvorefter Gaardene Rosfjord have Navn, opr.
kunne have havt det usammensatte Navn R ó ð r. Herpaa tyder ogsaa Navnet
Rosthnæs, hvis dette er opr. *Róðrsnes.
*) Vatne, Dat. af vatn n.
172. Myran. Udt. mý’rann. — Myren 1668. 1723.
Flt. i bestemt Form af m ý r r f. (Indl. S. 68).
173. Skomrag intlre. Udt. slcammra. — Indre Schombrach
1668. Schomrach 1723.
Har opr. hørt sammen med Austad GN. 41.
174. Heien. Udt. hei’a. — Heijen 1668. Helle, nu kaldet
Heien, under Rosfiord 1723.
Det ældre Navn er Ordet hella f., hvorom se Indl. S. 55.
175. Aavesland. Udt. aveslann. — Auislannd 1594.Vi- 1600.
Øffinslandt 1600. Aaffuidzlandt 1612. Offuisland 1619. Øfuindsland
1668. Aavidsland 1723.
* A 1 v i s 1 a n d ; af Mandsnavnet Alvir (Q 1 v i r). Samme Nutidsform
af dette Navn i Hægebostad (GN. 100) og i Evje i Nedenes. Jfr. ogsaa under
Herredsnavnet Austad. Se PnSt. S. 285.
176. Haugelien. Udt. haugelia. — Hougeli 1668. Hougelie
1723.
*Haukalið; sms. med Gen. Flt. af Fuglenavnet hau kr, Høg. I
Matrikelen af 1905 skr. Haukelien.
177. Madland ytre. Udt. maddann. — [Madland ASt. 90] K
Madtlandt 1612. Yttre Modland 1668. Yttre Madland 1723.
1 Eller GN. 221.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
