Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
25. Birkeland nedre med Loga. Udt. bi’rJçelann. loga (ogsaa
hort W ga) — ») [Birckelandt ASt. 91l Birkeland 1612. 1619.
Nedre Bircheland 1668. 1723. 2) [Logen ASt. 91] \ Logge 1619.
Loege 1668. 1723.
’) «Birkiland; se Søgne GN. 87.
2) Se under Nes GN. 71.
25. 10. Tverlien og Bjorlien. Udt. tv&rliå. bjo’rliå.
’) Navnet Tverlien forekommer ikke sjelden; om en Li, som stænger for
et Dalføre.
2) Navnet Bjorlien antages af O. R. at indeholde Dyrenavnet b j ó r r m.,
Bæver (jfr. Lyngdal GN. 218. 219).
26. Birkeland ovre. — Øfre Bircheland 1668. 1723.
27. Ros-Eigeland. Udt. etjelann. — Roes Egelandh DN. XI
826, 1570. Egelannd 1594. Vi. Røßegeland 1612. Røs Eigeland 1668.
Røs Eegeland 1723.
Da Forledet ikke synes at være i Brug længer i den daglige Tale, savner
man Veiledning i Udtalen til at udfinde dets Betydning. Maaske er det Gen.
af Mandsnavnet Róarr (Hróarr). I ethvert Tilfælde maa det betegne, at
Gaarden opr. har været en Fart af en større Gaard Eikiland; jfr. GN. 29.
28. Kaalemo. Udt. Tcalemå. — [Collemo ASt. 91]. Kollemo
1594. Vi. Kollemou 1612. 1619. Kollemoe 1668. 1723.
*Kolamór? Vel af k o 1 n„ Kul (Indl. S. 61); Navnet maa isaafald
sigte til Rydning ved Brænding. Jfr. GN. 4.
29. Eigeland lille. Kaldes backen. — Egeland [ASt. 91].
1594Mi. 1619. Lille Eigeland 1668. Lille Eegeland 1723.
Se GN. 27.
30. Lien. Udt. li’å. — Lien 1668. 1723.
31. Kjellingland. Udt. lçcé’ddinglann. — Kierlingland 1668.
Kiellingland 1723.
*Kerlingarland; jfr. Søgne GN. 75, 11.
32. Klungland. Udt. Monglann. — Klonnglannd 1619.
Klunge-land 1668. Klungland 1723.
Se Herred GN. 48.
33. Hundeland. Udt. hó’nnelann. — Hunndeland 1619.
Hunde-Jand 1668. 1723.
Antages i Thj. VSS. 1891 S. 197 at kunne komme af Elvenavnet Hunn,
der nu kun findes bevaret brugt som Gaardnavn, Hunn (i Borge, i Vardal og
i Overhallen). S. B. har formodet, at det ligesom det angelsachsiske Subst,
húð f., Bytte, kan være afledet af et til det gotiske hinþan, fange,
svarende Verbum; et saadant Ord kunde være brugt om Fiskefangst og som
Elvenavn hentyde til god Anledning til Fiskeri. Jfr. Hundsøen i Vennesla
(GN. 23,2) ved Hundsfossen. Hvis disse to Navne komme af Elvenavnet
Hunn, maa de skrive sig fra temmelig sen Tid, da Iste Led har Gen. paa
-s. Denne Oprindelse er dog der neppe sandsynlig, da Laxen ikke gaar
høiere op end til Vigelandsfossen. Derimod indeholde maaske Navnene Hun-
1 Maaske er dog GN. 35. 36 ment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
