Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. HÆGEBOSTAD
263
43. Tingvatn. Udt. tfngvattn, tj’ngvattne (ogsaa hørt
ting-vann). — [Thingvatne ASt. 91]. Tingvatnn 1594.Vi- Thingwatten
1612. 1619. 1668. Tingvatten 1723.
Ligger ved Sydenden af den største af Indsøerne af Navnet Lygne (se
S. 229), som ogsaa kaldes Tingvatn. Gaardens Navn har opr. været Vatn n.
(se S. 257); Forledet Ting- er givet den, fordi den var Tingsted, til
Adskillelse fra Vatne i Eiken S. (GN. 93. 94), som ligger ved den nordlige Ende af
samme Vand.
44. 45. Bjærum øvre og nedre. Udt. bjærómm. — Biergerom
[ASt. 91]. 1594.Vi,Vi- 1612. Biergerum 1619. Øfre og Nedre
Biergerumb 1668. Øfre og Nedre Bierum 1723.
*Bjargareimr; Sammensætning af heim r (Indl. S. 53) men Gen.
af bj org f., hvorom se Indl. S. 43. En nu forsvunden Gaard i V. Gausdal
er i DN. I 487 skr. Biergheims (1421).
44,9. Krogen. Udt. kro’jen.
Se Indl. S. 62 under krókr. Om Udtalen af palatalt («blødt») k se
Ross, Norske Bygdemaal (Chra. Vid.-Selsk. Skrifter. II. 1909. No. 3) S. 75 f.
44, 10. Lien. Udt. li’å.
46. Aamdal. Udt. ammdalen. — Ombdall 1668. Omdahl
1723.
•Almdalr; se Vennesla GN. 17.
47. Haaland. Udt. halann. — Haaland 1594.Va- 1612. 1619.
1668. 1723.
Se Halsaa og Hartmark GN. 45.
48. Røiseland. Udt. røiselann. — Røisland 1594.lU.
Rosseland 1668. 1723.
Se Halsaa og Hartmark GN. 4.
49. Krossen. Udt. krå’ssen. — Krossen 1668. 1723.
Se Indl. S. 62 under k r o s s.
50. Yksnedal. Udt. ykksnedal. — [Øxnedal ASt. 91].
Øxnne-dall 1594. Vs. Øxsenndall 1619. Øxendall 1668. Øxendal 1723.
Se Bakke GN. 48, hvor Form fra MA. er bevaret. Har alm. været skr.
Øksendal.
51. Heddaasen. Udt. h&ddåsen. — Hælaasen 1668.
Held-aasen 1723.
Samme Navn som Hellaasen i Bjelland (GN. 52); se der.
52. Haamokland. Udt. hammikklann (i Eiken S. siges
hamókk-). — [Homorslandt ASt. 91]. Hommickland 1612.
Hommucke-land 1619. Haamunckeland 1668. Haamuncbeland 1723.
Udtalen fra Nabosognet Eiken maa vistnok lægges til Grund for
Navnets Forklaring. Efter denne kunne vi her mulig have et "Hámóðzland, af
et Mandsnavn H á m ó ð r, hvorpaa der forøvrigt kun forekommer et eneste
Exempel; DN. X 31, 1337 nævnes en Part af Gaarden Nordaaker i N. Aurdal
iHomoszgarde, og dens Eier var Arnæ Homoszsunar (Gen.); se
Bd. IV, 2 S. 268. Med Hensyn til den nuv. Form skal bemærkes, at et k
oftere findes indskudt foran en s-Lyd med efterfølgende Konsonant (jfr. Bd.
II S. 206), og at Iste Sammensætningsleds Genitivendelse -s ofte udtrænges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
