Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. HÆGEBOSTAD
267
141) anførte Former Werredall osv. — Gaardene ligge ved en mindre Elv,
som gaar ind i Aaseral. Navnet er i NE. S 294 under Tvivl anført under
Elvenavnstammen Ver-, Det er, hvis dette er rigtigt, samme Navn som det
bekjendte Bygdenavn Værdalen i Trondhjems Stift, i MA. skr. V e r a d a 1 r,
ved Dissimiiation (Indl. S. 21) opstaaet af *Verardalr. Et usammensat
Elvenavn * V e r (Gen. V e r a r) synes ikke at kunne paavises brugt i
Nutiden ; derimod haves de sammensatte Navne Veraaen og Verelven. S. B. har
forklaret ’Ver som «den stille, rolige» (se Bd. XV S. 117 og om dermed
mulig beslægtede Navne Bd. IV, 2 S. 291). Da Verdalen gaar ind i Aaseral
til Ørevandets Sydende, og da Ve ri har været brugt som Fjord- og Sønavn
(NE. S. 294), med samme Betydning som Elvenavnet Ver, kan der ogsaa
være Mulighed for, at Gaardnavnets gamle Form har været * V e r a d a 1 r,
og at det indeholder et ældre Navn paa Ørevandet, * Veri; jfr. Nome vand i
öislebø i Forhold til Nommedal i Holme (S. 95. 111).
73. Tilhaugen. Udt. tilhauen. — [Tillhougen 1668.
lillehaugen 1723].
De ældre Former ere anførte efter «Forsvundne Navne» i Aaseral, hvor
de ganske vist ikke høre hjemme. Hvis den angivne Udtale med lang
Vokal i Iste Stavelse er rigtig, ved jeg ikke at give nogen sandsynlig
Forklaring. Det kunde være fristende i Til- med langt i at søge det
oldhøitydske Ord z i d a 1, Bistok, som Andes i nogle sms. tydske Stedsnavne, t. Ex.
Zidalpach (jfr. Noreen i «Festskrift til H. F. Feilberg» 1911 S. 281 ff.);
men en saadan Forklaring vilde være for dristig, saalænge man ikke kan
paapege andre, nogenlunde sikre Spor af dette Ord i voit Sprog. — Navnet
har efter en gammel Skrivfeil ogsaa været skr. Fjeldhaugen.
74. 75. Skeie nordre og søndre. Udt. sjeie. — [Skey ASt.
91], Skee 1594.7i. Skie 1612. 1619. Nordre og Søndre Schie 1668.
Nordre og Søndre Scheye 1723.
•Skeið n.; se Halsaa og Hartmark GN. 1.
74.5. Ræveneset. Udt. revenese.
74.6. Rævegren. Udt. revægrå.
Af Ekra f., gjenlagt Ager.
[74, 10. Lian].
Jfr. under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
74, 12. Moen. Udt. mö’nen.
74, 14. Langebakholtet. Kaldes halte.
75, 2. Skjekkeland. Udt. sjélçk,elann.
Se Liknes GN. 153. Da her ingen ældre Former Andes, kan Navnet
maaske være Opkaldelsesnavn efter Gaarden i Liknes.
76. Jokumsøen. Kaldes largarsøinæ.
Skal have sit Navn efter tidligere Grosserer Joakim Br. Lund i
Farsund. Er en 0 i Lygnevandet. (NG. Mscr.). I Daglignavnet vil Borgar sige
Byborger.
77. 78. Eiken øvre og nedre. Udt. ei’lçen. — Se
Oplysningerne om Sognets Navn S. 264. [Egen ASt. 91], Egh 1594.Vi. Egenn
1612. 1619. Øfre og Nedre Eigen 1668. Øfre og Nedre Eegen 1723.
Se under Soguets Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
