Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
LI STEK OG MANDAL AMT
79. Tveiten. Udt. tvei’ten. — Tuedt 1619. Tueden 1668.
Tveden 1723.
Den nuv. Form er vel Dat. i bestemt Form af þveit f., hvorom se
Indl. S. 83; det er neppe at forstaa som en Nominativform, opstaaet nnder
Indflydelse af Skriftsproget.
80. Gardøl. Udt. gardøl. — Lille Brøggisaa 1668. Lille
Brøgesaa 1723.
Gaardnavne paa -døl ere ellers opr. Elvenavne, og Elvenavne paa -døl
og -døla ere dannede af Navnet paa den Dal, hvorigjennem vedkommende
Elv gaar, men dette indeholder ofte som 1ste Led et gammelt usammensat
Navn paa Elven. Gaardnavnet Asdøl i Lier (i A s dø lo KB. 101) er
saaledes egentlig Navnet paa den Elv, ved hvilken Gaarden ligger, Asdøla,
dannet af et * Asdal, som, om ikke her, dog Andes paa andre Steder i Landet,
og som vistnok forudsætter et gammelt Elvenavn Q s. Gardøl er derfor, om
end under Tvivl, anført i NE. S. 64 under Elvenavnstammen Garð- (jfr. i
Go r du dal BK. 12 a, i Gardudal DN. XIII 19, 1360, Navnet paa et
Dalføre i Nordfjord). Det er imidlertid smst. bemærket, at Gardøl ligger ved
Lygna (noget ovenfor dens Udløb i Lygnevandet), hvorfor der her vist ikke
kan stikke noget gammelt Elveuavn i Navnets 1ste Led. Det kan derimod
tænkes, at Hovedelvens Dalføre i dette Strøg kan være benævnt
*Garð(a)-d a 1 r, den Dal, hvori Gaardene ligge, i Modsætning til Tverdalen Landdalen,
hvor ingen Gaarde Andes, hvilket Navn vel indeholder land i Betydningen:
ubeboet Land, i Modsætning til bær, garðr osv. (se Fritzner II S. 403).
Etter *Garð(a)dalr kan saa Hovedelven i daglig Tale have været
benævnt ’Garðdœla, i Modsætning til Landdalselven, som falder ud i
Lygnevandet ved Kirken ikke langt nedenfor Gardøl, og saa i Tidens Løb dette
Navn være overfølt paa Gaarden.
80,1. Myran. Udt. mý’rann.
81. 82. Bryggesaak ytre og øvre. Udt. bryjjesåk. —
[Brvgesaa ASt. 91], Brvgeßaa 1594.Vi,Vi- Bryggesaa 1612. 1619.
Yttre og Øfre Brøggisaa 1668. Yttre Bryggesaa, Øfre Brøgesaa 1723.
’Byrgisakr. Anført i PnSt. S. 37 under Mandsnavnet Birgir
(By r gir), som forekommer ofte i DN. og fremdeles er i Brug i Formerne
Byrge, Børge, Berge (Aasen, Navnebog S. 12). Byrg i s- kan dog ogsaa være
Gen. af by r gi n. i den paa Island endnu brugelige Betydning: Indelukke,
indhegnet Sted (Indl. S. 44). Med Hensyn til Omsætning af Vokalen i 1ste
Stavelse jfr. Bakke GN. 15. Alm. skr. Bryggesaa.
83. Handeland. Udt. ha nnelann. — Hanneland 1668.
Handeland 1723.
Se Aaseral GN. 41.
84. 85. Meland ytre og ovre. Udt. melann. — Meland [ASt.
91], 1594.Vi. Melland 1619. Yttre og Øfre Meeland 1668. Yttre
Meland, Øfre Meeland 1723.
Se Fede GN. 1. 2. Gaarden ligger mellem to mindre Tilløb til Lygna.
86. llrevatn. Udt. iVrevattn, -vattne. — Vrevatten 1619.
Wrewatten 1668. Uhrevatten 1723.
*Urða(r)vatn; af urð f., Ur (Indl. S. 83).
87. Kleppe. Udt. klæ’ppe. — Klæppa DN. VIII 293, 1417.
Kleppe 1619. Kleppen 1668. Kleppe 1723.
Kl ep pr m , egentlig «Klump», i Stedsnavne om Fjeldknatter og Fjelde
(Indl. S. 60). Nutidsformen er opr. Dat. Ent.; Formen fra 1417 synes at være
Akk. Flt. (brugt som Nom.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
