Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 [.ISTER OG MANDAL AMT
•Svinalan d. «Kan have faaet Navn f. Ex. af, at her har været
holdt Svin paa en Tid, da dette endnu var mindre sædvanligt i Bygden»
(Daae, Kv. S. 111). Navnet findes her i Amtet ogsaa i Liknes. Om Udtalen
jfr. GN. 13 ovfr.
16. Lien. Udt. li’a.
17. Logen. Udt. løjen. — Løegen 1668. Løgen 1723.
Oldn. læk r m., Bæk; se Indl. S. 67. Om Udtalen jfr. t. Ex.
Hægebostad GN. 44, 9. Ligger ved en kort Bæk mellem to smaa Vande.
18. Fosseland. Udt. fasselann. — Foßeland 1594.’/i. 1600.
1612. 1619. 1668. Fosseland 1723.
•Forsaland; sms. med Gen. Flt. af fors m., Fos (Indl. S. 50).
r" 19. Slaatten. Udt. sla ta. —Slotten med Næset 1668. Slaatten
med Nesset 1723.
Synes at være det Indl. S. 76 under sláttr nævnte Intetkjønsord Slaatt
i Flt. i bestemt Form.
20. Neset. Udt. næ’se. — Næset 1668. Nesset 1723 (paa
begge Steder da Underbrug til GN. 19).
I Matrikelen af 1905 er GN. 20 atter forenet med GN. 19 under et
Matrikelnumer (GN. 19 Slaatten med Neset).
21. Haugeland. Udt. hau gelann. — Hogeland 1594.72. 1600.
1612. Hogland 1619. Huggeland 1668. Hougland 1723.
* Haukaland; se Lyngdal GN. 139. I Matrikelen af 1905 skr.
Hankeland.
22. Lillehavn. Udt. littlehabhn. — Lillehaffn 1619. 1668.
Lille Hafn 1723.
Samme Navn har en Havn nær Lindesnes. v
23. Lunkenskaar. Kaldes li’a. — Lunehensekar 1668.
Lun-chenschaar 1723.
«Da det første Navn altsaa ikke er i Brug, kan Rigtigheden af dets
Form ikke kontrolleres gjennem Udtalen; det klinger besynderligt og er
sandsynligvis forvansket« (Daae, Kv. S. 112).
24. Titland. Udt. ttttann. — Tittland 1594.74. 1600.
Thidt-land, Titland 1619. Titland 1668. Tidtland 1723.
•Teitsland? Se Laudal GN. 17 og Kvaas GN. 239
25. Sveigenes. Udt. sveiqenes. — [Sueynes, Sueynnes DN.
XIII 825, 1568], Suegenes 1594.7». 1600. Sweynes 1612. Sueines
1619. Sueignæs 1668. Sveigenes 1723.
Ved Sveien i L. Elvedalen siger O. R. (Bd. III S. 380): «Kan mulig være
et gammelt Ord sveig f, Bøining, jfr. sveigja, bøie. Noget Spor til
dette Ords Brug som Fællesord har jeg dog ikke fundet. Lignende Navne
ere Sveige ved Flekkefjord (Flertalsord), Sveigenes i Kvinesdal [o: Fedej,
Sveg i Herjedalen i Sverige (i Sveigi NgL. II 489); desuden har jeg seet
Sveigen (ialfald paa et Sted Hankjønsord) som Sæternavn paa Strækningen
fra Telemarken til Hardanger. Enkelte af disse Navne kunne mulig opr.
tilhøre en Elv; Sveia (med Enstavelsestone) heder endnu en Elv i Flaa i
Guldalen.> Sveigenes er i NE. S. 257 forklaret af Elvenavji, hvad der vist er
rigtigt, da Stedet ligger ved Udløbet af et Vandløb, som gjør to større
Krumninger, medens der ikke ved Neset er noget usædvanligt. Den opr. Form
har da været *Sveigarnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
