Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. FEDE
283
26. Haaland. Udt. halann. — Haaland [ASt. 90]. 1594.Vi.
1600. 1612. 1619. 1668. 1723.
Se Halsaa og Hartmark GN. 45.
27. Nygaard eller Tangen. Udt. tangjen.
28. 29. Dalen øvre og nedre. Udt. dalen. — Øfre og Nedre
Dalen 1668. Øfre og Nedre Dahlen 1723.
30. Skraneijeld. Udt. sJcranefjell. — Skranefield [ASt. 89.
90], 1594. x/2. Skrannefiell 1612. 1619. Schranefield 1612.
Skranefield St. S. 350. Sekrannefield 1668. Schranefield 1723.
Kommer vel af Adj. skrån, der paa nogle Steder bruges i samme
Betydning som skrinn, mager, ufrugtbar. Se Daae, Kv. S. 114.
31. Yindskei. Udt. vinnsjei. — Vinndsckie 1619. Windsche
1668. Windschev 1723.
<Er sikkert intet andet end det gamle vindskeið f., Kantfjæl paa
Gavlen af et Hus (endnu brugt, tildels i Formen Vindski). Der har
formodentlig været noget i Stedets Situation, som den, der fandt paa Navnet,
syntes sig at kunne sammenligne med en Vindski» (Daae, Kv. S. 117).
32. Ulleland. Udt. ollann. — Vileland 1594.V«. 1612. 1619.
1668. Ulleland 1723.
•Ullarland. Gaardnavnet Ulleland findes paa fl. St. skr. i denne
gamle Form i MA. »Det ligger nærmest at forklare dette Gaardnavn af
Gudenavnet U11 r, som brugt om et Stykke Land, der var henlagt til en
ham viet Helligdom; men Forklaringen bliver noget betænkelig derved, at
Navnet er saa hyppigt. Det kan paavises [i Formerne Ulleland og Ulland] i
13 Tilfælde i forskjellige Landsdele, mest paa Vestlandet, hvortil endnu
kommer et Exempel fra Bohuslen (i Vllalandum RB. 366). En liden
Bestyrkelse for den vil man dog kanske finde deri, at man i Samnanger lige
ved Siden af Ulland har to andre Gaardnavne, som sikkert maa være
dannede af Gudenavne: Frøiland og Totland» (O. R. Bd. IV, 1 S. 223). Her har
man paa den anden Side af Fedefjorden Gaarden Titland, hvilket Navn S. B.
har været tilbøielig til at opfatte som sms. med Gudenavnet T ý r, hvad der
dog tør være meget usikkert; se herom under Laudal GN. 17. I dette Amt
forekommer Navnet i Nutidsformen Ulland i Hitterø (GN. 5. 6). Jfr. Lyngdal
GN. 148.
.33—35. Rørvig lille, midtre og øvre. Udt. rø’rvig. — Røruig
1594.Vs. 1600. 1619. Røeruig 1612. Lille, Mid og Øfre Rørwig 1668.
Lille, Mid- og Øfre Rørvig 1723.
Antagelig *Røyrvik, af røyrr m., Rør: Vik, hvori der voxer Rør.
36. Teistedal. Udt. teistedal. — Tiestedall 1594.V*.
Theste-dal 1600. 1612. Theistedall 1619. Testedal 1668. Teistedahl 1723.
•Þeistudalr? «I Gaardnavnet Teistedal skjuler sig sandsynlig det
samme Elvenavn, som vi have i Tistedalselven ved Fredrikshald (i gammel
Form Þeista)»; se Daae, Kv. S. 102. Tistedalselven findes skr. i DN. I
217, 1341 i Þ æ i s t æ, i DN. II 659, 1472 i Teston; Navnets Form er saaledes
ikke ganske sikker, da i Þ æ i s t æ nærmest maa forstaaes som i Þ e i s t a,
hvad der skulde være Dat. af et Hankjønsord * Þ e i s t i, en Form, som dog
er lidet rimelig, hvor det gjælder et Elvenavn, da disse næsten altid ere
Hunkjønsord. I NE. er den opr. Form under Tvivl ansat som * IJeist; dette
sammenlignes med Fuglenavnet Teiste (peis ti), af ukjendt Oprindelse, og
med det af Ross fra Sætersdalen anførte Adj. teisten: livlig, spænstig, fyrig.
Det maa dog bemærkes, at der kun findes et Par ganske smaa Bække ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
