Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. LIKNES
287
saaledes ikke gjennem Udtalen forvisse sig om, hvorvidt Aaseland er rigtig
skrevet» (Daae, Kv. S. 107). Hvis Matrikelformen er rigtig, kommer Navnet
vist af ås s; jfr. Aaseral GN. 1 samt PnSt. S. 15. — Daglignavnet Baastøl
kan neppe indeholde Mandsnavnet B o s i, hvorom se under Hægeland GN.
74, da dette ikke vides brugt her i Landet i den senere Tid. Det kunde
være ’Botnsstoðull, men Anvendelse af botn (Indl. S. 45) synes ikke
efter Kartet at være sandsynlig.
48. Sørlielle. Udt. søhæll. - Sørhelle 1594.’/4. Søerhelle
1600. 1612. Helle 1619. Sørhelde 1668. Søerhelle 1723.
Se under flg. GN.
49. Nordhelle. Udt. nó’rhœll. — [Norheld ASt. 89]. Norhelle
1594Mi. Nordhelle 1600. 1612. Noerdhelde 1668. Nordhelle 1723.
GN. 48—50 maa opr. have udgjort en samlet Gaard * H e 11 a (Indl. S. 55).
50. Nordhelle lille. Kaldes øi’garen. — Lille Nordhelle 1668.
Lille Nordheide 1723.
51. Træl sk aar. Udt. træ Ilskår. — Trelschor 1594.72. 1600.
Threlschor 1612. Trellskor 1619. Trelschaar 1668. Trælschaar
1723.
Ligger ved en Elv, som længere oppe gaar forbi Trældal i Kvaas (GN.
269). Disse to Navne indeholde vist et gammelt Navn paa denne Elv; de
ere ogsaa opførte i NE. S. 277 (jfr. S. 338). Trælelven haves som Navn paa
3 Elve i Nedenes Amt, og af disse gaar den ene gjennem Dalføret Trældalen.
Alle disse Navne have øiensynlig samme Opiindelse, men kunne da ikke
forklares af Subst. £ ræ 11 m., Træl. Ligesom Navnene Trælen, Fjord ved
Tønsberg, Trefjord i Fiatanger (af Thrælafyrde AB. 85), og vistnok ogsaa
Trælen, en liden Sø paa Fjeldet i Lesje, maa de indeholde en Stamme Þræl-,
som efter S. B. vel har betegnet «noget trangt», i urnordisk Form * Þran h il a-,
beslægtet med oldn. Jirongr, trang. Efter hans Mening har det herhen
hørende Elvenavns gamle Form været en Sammensætning med á f., Aa,
altsaa * I> r æ 1 á, o? Navne som Trældal og Trælskaar enten «forkortede»
Sammensætninger (*l>rældalr for *Þrælárdalr osv.) eller fremkommet af
"Þrælárdalr gjennem en Mellemform "Þrælardalr. Elvenavnet synes
dog ligesaa godt at kunne være et afledet Ord, * Þ r æ 1 a ; Gaardnavnenes
gamle Form altsaa *Þræluskor og "Þræludalr. O. R. formoder i
Daae, Kv. S. 111. at Trælskaar er sms. med præll m., Træl; men han har
der øiensynlig ikke erindret den af ham selv paapegede Sammenhæng mellem
Trælskaar og Trældal.
52. 53. Forland østre og vestre. Udt. fø’rlann. —
Førre-land [ASt. 89], 1594.74,7«. Føreland 1612. 1619. Øster Furreland,
Vester Føereland 1668. Østre Førreland, Vestre Føreland 1723.
* F y r i 1 a n d ; jfr. Hægeland GN. 62. Se Daae, Kv. S. 107.
54. Taagaas. Udt. ta gås. — Toegaas 1668. 1723.
Forklaringen uvis. Man kan maaske tænke paa Toka f., Taage, eller
paa det under Lyngdal GN. 64 omtalte Subst, taka f.; i hvilken speciel
Betydning det sidste Ord her skulde tages, har jeg ingen Mening om Efter
Udtalen skulde man nærmest tro, at 1ste Led var et opr. Talg-. Af
Plantenavnet Telg m., Bregne, anfører Aasen fra Hallingdal en Sideform med a:
Talgegras, ligesom man ser, at Telg- i Stedsnavne nu kan have Vokalen a:
Tagtvet i Hurum (T æ 1 g J u æ i t KB. 51), Talset i Nesset (af Telgsætre
AB. 69). Men om Telg- kunde blive til Talg- i denne Dialekt allerede
før den Tid, da 1 kunde falde bort med Forlængelse af foregaaende Vokal
(jfr. under Sognenavnet Halsaa, S. 68), ved man ikke, og Forklaring af dette
Ord vilde derfor være yderst usikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
