Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. LIKNES
295
126. Yaaskcland. Udt. vashelann. — ValskarSalande (Dat.)
DN. I 74, 1292. Wascheland 1612. Voskeland 1619. Wosckeland
1668. Woskeland 1723.
Valskarðaland. Et af de Navne, hvis Oprindelse man ikke let
skulde have gjettet, hvis ikke heldigvis den gamle Form var bleven bevaret
i et Diplom. Navnets Iste Led er Gen. Flt. af et Subst, vals kar ð, som
maa betyde: Falkeskar, Skar, hvori Falke holde til, af v a 1 r m., Falk, og
skarð n. (Indl. S. 75). For Bortfald af 1 foran s med Forlængelse af den
foregaaende Vokal jfr. under Sognenavnet Halsaa (S. 68). Se Daae, Kv.
S. 109.
127. Knarvestol. Udt. Iena r vestøl. — Knarvestøl 1723
(udgaaet fra Gullestad).
Usikker Forklaring. Mulig med O. R. at sætte i Forbindelse med
Folkesprogets knarva, som egentlig betyder: gnave, tygge paa noget haardt, men
paa sine Steder har Betydningen: arbeide sent og smaat. Se Daae, Kv.
S. 117.
128. Reines. Udt. r øines. — Røinæs 1668. Røynes 1723
(udgaaet fra Gullestad).
Ligesom ved Røiland i Fjotland (GN. 27) har O. R. her tænkt paa
Sammenhæng med Elvenavnet Røia (Daae, Kv. S. 108). Gaarden ligger imidlertid
ikke ved en Bæk, men ved et Vand, saa Oprindelsen er vel en anden.
Maaske opr. *Røynines, af r øy ni n., Sted, bevoxet med Rognetræer
(Indl. S. 70); jfr. Birkines, Eikines, E s p i n e s.
129. Faret. Udt. fara. — Faridt 1668. Fahrit 1723.
•Far n., Befordring tilvands, her brugt i Betydningen: Overfartssted
(over Kvina), hvilken Betydning ellers foreligger i det sms. sundfar.
Brugs-No. 1 under Møskeland i Lyngdal (GN. 164) har ligeledes Navnet Faret; der
har været Færgested over Lygna. — Den ovfr. angivne Udtaleform synes at
være Flt. i bestemt Form; paa Grund af Betoningen kan man neppe med
O. R. (StK. S. 205) tænke paa Dat, Ent. i bestemt Form.
130. Gullestad. Udt. gollesta. — Gullastaða (Gen.) DN. I 74,
1292. Gullestedh DN. II 806, 1529. [Gullista DN. XIII 825, 1568].
Gullestad [ASt. 89], 1594.Vi. 1600. 1619. Gulestad 1612. Gullestad
1668. 1723.
Gullastaðir, af Mandsnavnet Gulli, opr. Kjæleform af
Guð-laugr, Guðleifr, Guðleikr (Indl. S. 37); opgives endnu at være brugt
paa Helgeland. Se PnSt. S. 103.
131. Jonsmyren. Udt. jo’nsmýra.
132. Liknes. Kaldes ne’se. — Se Oplysningerne om Herredets
Navn S. 285.
133. Eigenes. Udt. ei’jenese. — Ekenæs DN. IX 257, 1439.
Ekenes DN. VII 549, 1522. Egenes 1594}/t. 1600. 1612. 1619.
Egennes St. S. 349. Egenses 1668. Eegenes 1723.
•Eikines; se Lyngdal GN. 87.
134. Rafoss lille. Udt. rafåss. [Lille Rafoss kaldes Lvding
(Matrikelen)]. — a Raðarfosse DN. I 74, 1292. Radhafoss DN. IX* 257,
1439. Radeffos, Radeffoss DN. VII 549, 1522. [Radeffos DN. XIII 779,
1548]. [Raffos DN. XV 787, 1557.] [Rafos ASt. 89], Rafoß
1594.Vi-Rafos 1612. Rafoß 1619. Lille Rafaas 1668. Lille Rafos 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
