Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
LI STEK OG MANDAL AMT
Raðarfors. «Iste Led er Gen. af det gamle Ord roð f., der findes
i Betydning dels af «Rad, Række», dels af «Grusvokl» (Ra er saaledes paa
Østlandet det almindelige Navn paa de i Istiden dannede Grusbanker, som
strække sig langs begge Sider af Kristianiafj orden i nogen Afstand fra Seen).
Med nøie Kjendskab til Stedforholdene vil det maaske være muligt nærmere
at bestemme, hvilken Tanke man kan have havt med at give Fossen dette
Navn. Det findes paa flere Steder; en Gaardpart i Nissedal i Telemarken
heder ogsaa Rafoss, og i Hornnes i Raabyggelaget er der en Rafosshei.» Se
Daae, Kv. S. 114. Om r q ð se Indl. S. 73. Ordet synes her at være brugt
i Betydningen: Rad, Række. Fossen bestaar nemlig af flere Fald, nederst et
mindre, ved en Høi skilt fra Hovedfaldet, og ovenfor det sidste igjen flere
Fosser, alt tilsammen med en Høide af c. 30 Meter (Helland, Norges land og
folk. X, 1 S. 43 f.). Den anden Gaard Rafoss (GN. 157) ligger ligeover for
denne paa Kvinas østlige Bred. — Daglignavnet Lyding kan jeg ikke
forklare. Det er neppe Folkesprogets Lyting f, Forringelse, Nedsættelse.
135. Tjellaas. Udt. /géllås. — Thieldeaas 1612. Tiellaas 1619.
Tieldaas 1668. 1723.
"Kelduáss; sms. med k e 1 d a f. (Indl. S. 60), Aas, hvori der
udspringer en Kilde. Samme Navn som det oftere forekommende Kjellaas,
Kjeldaas. Om Skrivemaaden med Tj- jfr. Vanse GN. 33.
136. Solbjørstøl. Udt. solbjørstøl. — Soelbørstøe 1668.
Soel-biørstøl 1723.
Har maaske i sin Tid hørt under GN. 119. 120.
137. Bjaastøl med Hellestøl nedre. Udt. bjåstøl.
hædde-støl. — ») Biastøel 1668. Biaastøl 1723. 2) Nedre Hellestøel 1668.
Hellestøl nedre, under Bjaastøl 1723.
’) Vel *Bjárst(jðull, hvori Iste Led er Gen. af bær (byr) m.,
Gaard (Indl. S. 47). Hvorledes Iste Led nærmere er at forstaa i denne
Sammensætning, skal jeg ikke kunne sige. I Tuddal findes Formen Bjaarstøl.
’) Af hella f. eller hellir m. (Indl. S. 55). Kaldes «nedre> i
Modsætning til GN. 150.
138—140. Røinestad ytre, midtre og øvre. Udt. røi nesta.
— Rønisdall DN. VII 813, 1544. [Yther Rønesdall DN. XV 787, 1557],
Rønisdall 1594. Vi,Vi. Rønisdal 1600. Rønnißdal 1612. 1619.
Roynnisdal St. S. 347. Øster, Mid og Øfre Rønnisdal 1668. Østre,
Mid og Øfre Rønnesdal 1723.
♦Røynisdalr; af røyni n., Sted, bevoxet med Rognetræer (Indl.
S. 70 under raun), altsaa samme Navn som Bjelland GN. 45, Konsmo GN. 2.
Om Udtalen -sta (tildels med Skriftform -stad) af ældre -(s)dalr se Indl.
S. 78 under s t a ð i r.
139,20. Trolleskeia. Udt. traddesjeia.
2det Led er Flt. i bestemt Form af s k e i ð n., hvorom se Indl. S. 75.
Jfr. Spangereid GN. 178.
141. Oksefjeld. Udt. okksefjéll. [Kaldes ifølge Matrikelen
Øigarenj. — Oxefield 1668. 1723.
142. Røiseland. Udt. røiselann. — Røißeland 1594.Va.
Røße-land 1619. Roißeland St. S. 347. Rosseland 1668. Røseland 1723.
•Røysaland; se Halsaa og Hartmark GN. 4.
143. Ryggesaas. Udt. ryjjesåsen. — Røggisaas 1668.
Røges-aas 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
