Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30. HITTERØ
307
klin paa ét Sted, Hæstad i Frænen, som er skr. i Hedensstadum DN.
IX 125, 1336 og altsaa indeholder Gen. af Mandsnavnet H e ð i n n. Samme
Oprindelse er mulig, om end ikke sikker, ved de fleste andre Gaarde af
samme Navn. Her er allerede den ældste bevarede Form saa stærkt
forkortet, at den ikke tillader nogen sikker Forklaring; det maa dog ansees
vist, at lste Led er et Personnavn. Jfr. PnSt. S. 121.
24. 25. Yeisdal øvre og ytre. Udt. veisdal. — Weißedall
1594.Vi.Vs- Wißedall 1600. Weißdal 1612. Veisdall 1619. Indre
og Ytter Wiisdal 1668. Indre og Yttre Weisdahl 1723.
Ligger ved en liden Elv og antages i NE. S. 293 at kunne indeholde et
Elvenavn. Navnet kan dog ligesaa godt indeholde Fællesordet v e i s a f.,
Sump, Pyt (*Veisudalr); jfr. under Vanse GN. 106.
26. Hummeraas. Udt. hommarås. — Hommer Aaß 1594.Vi.
Hommeraas 1600. 1619. Homeraas 1612. Hummeraas St. S. 370.
Hommeraas 1668. Homeraas 1723.
Antages PnSt. S. 135 at være opr. * H o r n b o r a á s s, sms. med
Horn-bo r i. Dette findes i den gamle Literatur som Dvergenavn, men forekommer
paa en dansk Runesten som Mandsnavn. I Norge sees Gaardnavnene
Hom-mer8tad (i Løiten og i Stange Hdm.) og Homborstad (i Daviken) i MA. at
have havt Formeu Hornborastaðir, hvoraf man vel kan slutte, at
Hornbori ogsaa hos os har været brugt som Mandsnavn. Der forekommer
imidlertid ogsaa et usammensat Stedsnavn Hornbori (nævnt i Sverres
Saga, Forum. s. VIII S. 334), nu Hambaara, noget i Syd for Agdenes (Bd.
XIV S. 42), og der synes at have existeret et Ønavn Hornbora (Bd. VIII
S. 138. NE. S. 135). Disse to Navne maa vel betegne et Sted, hvor der
hæver sig en spids Høide (horn n., Indl. S. 57), og da Hitterøens høieste
Parti ligger bag Gaarden Hummeraas, kan dette Høidedrag maaske have
baaret Navnet Hornbori. Da man imidlertid i Rasvaagen har Navnet
Hummerø (Hummerholm), indeholder vel Hummeraas snarere Dyrenavnet
Hummer, maaske som en Forkortelse af * Hummerøaas; jfr. isaafald Spind
GN. 96, 2, hvor Daglignavnet Hummerdalen maa være opstaaet af
Matrikelnavnet Hummervigen. Fra Flekkefjord omtales Hummerudførsel fra 1660
af, og paa Hitterø oprettede Hollænderne en Station for Hummerfiske i 1676
(Tidsskrift for Fiskeri. Aarg. 3. Kjøbenh. 1869 S. 145).
27. Hitterokalven. Kaldes Jca’lven. — Hittrekalff 1612.
Hittrø-kalff 1619. Hitterkalff St. S. 370. Hitterøekalf 1668. Hitterøe-Kalv
1723.
Brugene kaldes Kalven og Kalven indre. Navnet maa opr. tilhøre den
sydligste Del af Hitterø, Klubben, der kun ved et smalt, lavt Eid hænger
sammen med selve Øen. Klubben er her betegnet som Øens «Kalv», ligesom
oftere mindre Øer, som ligge ved Siden af større. Brugene ligge paa selve
Hitterø, nord for de to Viker, som fra Vest og fra Øst skjære sig ind til
Eidet; Vikerne kaldes paa Karterne Indre og Ytre Kalven. — «Klubben» findes
oftere som Navn paa Nes, der i Form minder om en Klubbe, og om Høider
af lignende Art; især brugt nordenfjelds.
28. Langeland. Udt. Idngelann. — Lannglannd 1594.V«.
Langeland 1600. 1612. 1619. Langland St. S. 370. Langeland 1668.
1723.
*Langaland; se Hægeland GN. 50.
29. Langelandstranden. Udt. langelannstrånna. —
Langelandstrand 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
