Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
LI STEK OG MANDAL AMT
Marstad i Selbu (skr. Marstadt 1690) er i PnSt. S. 183 under stærk
Tvivl forklaret af det gamle Mandsnavn M o r ð r, altsaa opr. * M a r ð a
r-staöir, medens der om det her omhandlede Navn smst. siges, at det
«skrives i alle Jordebøger fra den Tid, da det begynder at forekomme, i
Former, der tyde paa en anden Oprindelse». De foreliggende ældre Former
give dog ikke nogen fuldt sikker Veiledning til Forklaring af Navnet. Da
imidlertid de andre med s t a ð i r sms. Gaardnavne paa Hitterøen, Reistad,
Urstad, Hæstad og Bukstad skrive sig fra Personnavn eller Tilnavn, tør dog
antages, at vi ogsaa her have et Personnavn eller Tilnavn som lste Led.
Isaafald kan den opr. Form neppe have været andet end * Mærings staði r.
I Oldnorsk haves Ordet mæringr m. som Fællesord med Betydning
«udmærket, berømt Mand» (afledet af Adj. m æ r r, fortrinlig, berømmelig), og
mulig indeholder Marstad dette Ord, brugt som Tilnavn (jfr. maaske
Vidring-stad i Kvaas, GN. 266, hvis dette Navn kommer af v i t r i n g r). Det er dog
muligt, at vi her kunde have at gjøre med et Mandsnavn "Mæringr. Et
saadant Navn vilde egentlig være et Slægtsnavn (altsaa et Tilnavn), der
betegnede vedkommende som Efterkommer af en Mand, hvis Navn indeholdt
mær r (Stamme må ri-), t. Ex. Róðmarr (Hróðmarr), Ingimarr.
Saadanne Slægtsnavne paa - i n g r sees dog at være brugte ogsaa som rene
Personnavne (t. Ex. Birningr, af Björn eller Bjarni), og et meget gammelt
Exempel paa dette haves netop her fra Hitterøen: i Reistad-Stenens Indskrift
med de ældre Runer (fra c. 600 e. Kr.) forekommer et saadant Slægtsnavn,
IuþingaR, brugt som Mandsnavn. Et med * M æ r i n g r nær beslægtet
Navn forekommer i en dansk Runeindskrift med de ældre Runer (paa
Vimose-Dopskoen, fra før 300 e. Kr.), nemlig M a r i h a, der svnes at maatte svare
til et oldn. *M æ ri n gi. Om dette er at forstaa som Slægtsnavn eller som et
alm. Personnavn, er ikke sikkert afgjort; S. B. har antaget det for et
Slægtsnavn (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1905 S. 147 f.). Et Gaardnavn
•Mærings-s t a ð i r maatte være meget gammelt. Af de bevarede ældre Former tør man
her, som oftere ellers, særlig fæste sig ved Formen i St. S., Mærestad; denne
forholder sig til * M æ r i n g s s t a ð i r som t. Ex. S k i r i s a 11 DN. IX 274,
1445 til opr. Skiringssalr. Med Hensyn til Udtalen mår- kan bemærkes,
at Overgang af æ til a lettelig kunde finde Sted, da æ udtales med en meget
aaben Lyd i denne Del af Landet. Da her ikke findes nogen Indsø ved
Stedet, tør man ikke tænke paa den for Mæresland i S. Undal (GN. 9)
foreslaaede Forklaring. Men da Nabogaardens Navn (Røksland, S. Undal GN. 8)
indeholder et Mandsnavn, kunde det derimod være muligt, at ogsaa Mæresland
var sms. med et saadant, og dette maatte ligesom her være *Mæringr;
det vilde da være temmelig sikkert, at ’Mærings- ikke var at forstaa
som Fællesordet brugt som Tilnavn. Jfr. ogsaa under GN. 48 ndfr.
21. 22. Urstad nedre og øvre. Udt. ursta.—Vrestad 1594.
Vs,1/«. 1600. 1612. Vrrestad 1619. Nedre og Øfre Vrestad 1668.
Nedre Uhrestad og Uhrestad 1723.
Formodentlig samme Navn som Urstad i Rygge (Vresta 1593), hvorom
siges Bd. I S. 347: «Sandsynlig samme Navn som Vræstadir (d. e. U r
a-staðir) i DN. III 217 og VII 197, en nu forsvunden Gaard i Biri. lste Led
indeholder snarest et Personnavn eller et Tilnavn.» lste Led er sikkert
et Mandsnavn Uri, som antaget af S. B. for disse to Gaardnavne (PnSt.
S. 273). Dette kjendes ikke fra Oldnorsk; men det forekommer i 2 svenske
Runeindskrifter (Liljegren, Run-Urkunder No. 797. 1241; Akk. Ura), og i
Oldtydsk haves et tilsvarende Navn Uro. I Danmark synes Stedsnavnet
Urlev at være sms. med dette Navn (O. Nielsen S. 103). *Urastaðir maa
ligesom ’Mæringsstaðir være et meget gammelt Navn. — Jfr.
Hægebostad GN. 16.
23. Hæstad. Udt. hæsta. — Heestad 1600. Hestad,
Heg-stad 1612. Hestad 1619. Heßtad St. S. 370. Heestad 1668. 1723.
*Heðinsstaðir? Gaardnavnet Hæstad forekommer paa 9 Steder i
Landet, fra Bratsberg Amt til Nordland. Sikkert kjendes dets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
