Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
LI STEK OG MANDAL AMT
Forhold ligger til Grund for endel andre Ønavne, som ere sms. med
forskjellige Navne paa Husdyr (som Fæøen, Hestøen, Rossøen, Nautøen, Oksøen,
Oksnøen, Kalvøen, Sauøen, Lammøen, Bukkøen, Gjeitøen, Svinøen. Jfr. Bd.
I S. 217.
62. Eigeland. Udt. eijelann. — Egeland 1594.1/!. 1612. 1619.
Eigeland 1668. Eegeland 1723.
• E i k i 1 a n d ; se Vennesla GN. 10.
63. Fjeldsaa midtre. Udt. middfjælls. — [Midt Fiellidtzaa
1667]. Midfiællisaa 1668. Mid Fielsaa 1723.
Se under GN. 61.
64. Furhommen. Kaldes grø’nnsönn. — Furrehommen 1668.
Furhommen 1723 (da under Midtre Fjeldsaa).
*Furuhvammr; af Trænavnet fura f., Furu (Indl. S. 51), og
hvammr m. (Indl. S. 57). Ligger ved det lange og smale Lange vand.
65. Fjeldsaa øvste. Udt. ø’sstefjcells. — [Øffre Fiellestad (I)
1667], Øfre Fielsaa 1723.
Se under GN. 61; maa efter Beliggenheden ialfald være yngre end denne
Gaard.
66. Sveige. Udt. svei ga. — [Svege ASt. 89. 90]. Snee 1594.Va.
1600. Sueye 1612. Sueie 1619. " Sueiga St. S. 362. Sueye 1668.
Sveige 1723.
* S v e i g a r, Flt. af et Subst, ’sveig f. eller • s v e i g r m., med
Betydning : Bøining, Krumning, hvorom se nærmere under Fede GN. 25. Her
kan Ordet ikke opfattes som Elvenavn, men maa sigte til Kystens Krumning
ved et langt udstikkende Nes (se NE. S. 257).
66,15. Skodvigen. Udt. sJcaddvija.
Sms. med skot n., her rimeligvis om et Sted, hvor man skyder
Tømmer frem til Stranden; dette behøver ikke netop at ske «udover et Berg»
(saa Forklaringen Indl. S. 76), — Skodvigen paa Tromøen ved Arendal ligger
saaledes paa flad Strand. Jfr. ogsaa GN. 103,131.
66,21. Gangstø. Udt. gangstø.
Oftere forekommende Navn; her i Amtet ogsaa i Hitterø (GN. 32,19), i
Stavanger Amt 1 Gang, i S. Bergenhus Amt 4 Gange, i S. Trondhjems Amt
4 Gange, i Nordland 3 Gange. Sidste Led er s t q ð f., Landingsplads for
Baade (Indl. S. 80). Iste Led kan ikke sikkert forklares, da der ikke Andes
Skriftformer fra MA. O. R. har tænkt paa det gagn-, som haves i
gagn-vart: ligeoverfor, ligesom i Navnet Gangnes i Høland (Gagnes og
Gang-nes RB. 276. 450) ved Øgderen Sø, ligeoverfor Heimnes (Thj. VSS. 1882
S. 30); men denne Forklaring er dog neppe sandsynlig ved et Navn, som
forekommer saa ofte som Gangstø; det maa have en mere alm. Betydning.
Da Navnet Gangstø nu i Søndhordland (S. Bergenhus Amt) udtales Gång-,
ligesom oldn. g a n g r m., Gang, Gaaen, sammesteds udtales Gång, medens
gagn n. lyder Gagn, antager Magnus Olsen (Bd. XI S. 83), at lste Led er
g an g r. Gangstø synes at have Sammenhæng med Navnet Gjengstø (i Halse
Romsd. og i Hevne). Efter K. Ryghs Mening indeholder det sidste Navn
Adj. g en gr, gangbar, skikket til at gaa paa, og han gjetter paa, at begge
disse Navne betegne en Stø med Stenvorrer paa begge Sider, som ere byggede
saaledes, at man bekvemt kan gaa udover paa dem. Gangstø synes i ethvert
Tilfælde at komme af g a n g r, og det maa da være et andet Navn end det
paa Island i Norður-Múlasýsla forekommende Gaardnavn Gagnstqð,
hvormed O. R. har sammenlignet det (Thj. VSS. 1882 S. 30).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
