Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
LI STEK OG MANDAL AMT
bevaret; de ældste kjendte Former haves ved Log i Sogndal, som i 1619
findes skr. Lok (NRJ. II 273), i 1521 Log (NRJ. III 273); Kjønnet er
antagelig Hankjøn. Et Ord ’lókr m. kjendes ikke i Oldnorsk; men vi have
vel her det hos Ross anførte Dialektord Lok m. (med langt lukt o): stille,
noget grundt Vandstade, større end Pyt. Dette Ord synes vistnok i Norge
knn at være kjendt fra Østerdalen og det Trondhjemske og i Sverige i
Dal-målet («vattenpuss»); men da det er beslægtet med lækr m., Bæk, har det
vistnok engang havt en videre Udbredelse. Flertalsformen lå’gann bliver jo
noget paafaldende, da man skulde vente en mere Inkt Vokal i lste Stavelse;
men å kan vel tænkes fremkommet ved Paavirkning af Endelsens a. Den
her givne Forklaring passer til Gaardens Beliggenhed. Noget ovenfor denne
ligger Indsøen Logevand (saa Karterne), som har Afløb forbi Loge til
Gris-fjorden gjennem et Vandløb, som ved 3 Smaavande deles i 4 korte
Strøm-løb. Logevand kaldes i Egnen <Loi’a»; dets Afløb heder «Løgerne». Det
sidste Navn er vistnok Flt. af lækr m., Bæk, helst med dyb og svag Strøm;
det maa her opr. have været brugt kun om Strømløbene, medens * L ó k a r har
været Navn paa de omtalte 3 smaa Vande, som nu kaldes «Hyljar», Flt. af
hy lr m., nu Hyl, Høi: dyb Hulning i Elv, men ogsaa Vandpyt o. Igu. Ved
Sønavnet Loia har Ross (S. 486) formodet Sammenhæng med 1 Qgr m., Vædske,
Vand (stillestaaende saavelsom rindende). Hvis dette er rigtigt, maa Loia
være Dat. i best. Form, af et ældre *L(jginum; af Elvenavnet Laagen (i
Gudbrandsdalen) findes saaledes de sene Dativformer j Logenum DN. IV
484, 1395, j Loghenom DN. III 502, 1429 (for det regelrette Leginum).
Man kan ogsaa opfatte Loia som et Hunkjønsord i bestemt Form; om dets
Oprindelse kan jeg isaafald ikke sige noget sikkert. Ogsaa ved de øvrige
ovfr. anførte Navne Log, Loga og Logan synes Gaardenes Beliggenhed at
tilstede Forklaring af Lok m. Det kan se paafaldende ud, at dette Ord, som
nu ikke synes at være i Brug i hele det sydlige og vestlige Norge, skulde
forekomme som Stedsnavn saa ofte i det begrænsede Strøg mellem Lygna og
Sireaaen; men nogen anden sikrere Forklaring synes dog ikke at frembyde sig.
I Sverige antages Loka (Navn paa et Badested i Västmanland) af Noreen at
høre sammen med Dalmålets lok, «vattenpuss» (Noreen, Svenska etymologier
S. 50); efter Hellquist har man der to Søer af Navnet Loken, og han
antager, at Loka er opstaaet af en gammel Flertalsform ’Lo kar (De svenska
sjönamnen S. 351); det svarer da ganske til voit Loga.
71.24. Dalan. Udt. dalann.
Flt. i bestemt Form.
71.25. Aasen. Udt. asen.
71.26. Stokkevold. Udt. stakkevall.
71.27. Aarnes. Udt. arnes.
Jfr. GN. 103,64.
71.32. Odden. Kaldes lo gadden.
71.33. Kalvhagen. Udt. kdlvhåjen.
71.44. Ladberget. Udt. laddbtérje.
Synes at maatte være det samme Navn, som findes oftere fra Sogn af
nordover i Formen Laberg, Laberget, oldn. laðberg (hlaðberg), der
staar i Forbindelse med Verbet laða (hlaða) i Betydningen: indlade (Varer
i Fartøi), og ligesom Lahelle og Lastein maa betegne et fladt Berg ved Søen,
som blev brugt som Ladeplads (Indl. S. 63). Udtalen med bevaret d er
paafaldende; man kan sammenligne med Hitterø GN. 60 og GN. 63 i dette
Herred samt med Udtalen af Navnet Rødland i Vanse (GN. 19. 81. 109).
71.45. Bruvolden. Udt. bruvollen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
