Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
107,8. Odden. Udt. adelen.
107. 13. Helle. Udt. hælle.
Se Indl. S. 55 nnder hella.
. _ i
108. Undhammer. Udt. 6’nhammar. — Vndhammer 1594.7*.
1600. 1612. 1619. Undhammer 1668. 1723.
"Undir hamri, efter Beliggenhed under, ved Foden af en
Fjeld-hammer; «Præpositionsnavn», hvori Præpositionen er smeltet sammen med det
styrede Ord til et sms. Navn (Indl. S. 16).
109. Andabelø. Udt. anaheløina. — [Anobel ASt. 89],
Ano-bell 1594.72. 1600. Annobell 1612. 1619. Annabeløe 1668. 1723.
Er en større 0 udenfor Abelnes (Hitterø GN. 32), og Navnet sigter
øiensynlig til denne Beliggenhed. Iste Led er Partikelen and-, imod,
ligeoverfor. Af de ældste bevarede Former tør det sluttes, at Navnet først i en
senere Tid er blevet sms. med 0. 2det Led maa være a pal dr ru.,
Vildæbletræ, ifølge Ross i disse Egne udt. Abaal. Da dette Ord andensteds findes
usammensat som Stedsnavn (Aapaalen i Tinn, Aapoldo i Ullensvang), kan
det være muligt, at det er at forstaa saaledes ogsaa her, om den Spids af
Fastlandet, hvor Gaarden Abelnes ligger; det er dog neppe nødvendigt at
antage dette. Som Ønavn kan Navnet have antaget Hunkjønsform,
’And-a p o 1 d r. Et lignende Navn er Ønavnet Aanuglen, af S. B forklaret som
•Andhngl, d. e. den 0, som ligger ligeoverfor Øen Hu gl (Huglen). Ogsaa
Andabelø har S. B. forstaaet som sms. med and- i Forhold til Hitterø GN.
32. Se Bd. XI S. 180.
109,3i Terneliolmen. Udt. täWnehålmen.
Af Fuglenavnet Tema; Udtalen med rn for dn er paafaldende; den maa
vistnok skyldes Paavirkning af Skriftsproget.
109,20. Tarmevigen. Udt. tä’rmevija.
Tarmen (Tarmtjernet) forekommer som Navn paa lange og smale Tjern
(Drangedal, Snaasen) og paa en lang, smal Vik (Namdalseidet). Som
Gaardnavn findes Tarmen paa fl. St. paa Østlandet, vistnok sigtende til langstrakt
Form af Jordveien. Her kan Tarme- ikke sigte til selve Viken, da denne er
meget aaben, men maa vel være at forstaa om en eller anden Situation paa
Land. I Matrikelen af 1905 skr. Tarmeviken.
109, 21. Djubedalen. Udt. ju bedalen.
I Matrikelen af 1905 skr. Djupedalen.
109, 22. Sponevigen. Udt. spó’nevíja.
Sponevigen forekommer ogsaa i Nedenes (en Gang), Sponevik i Stav
anger Amt (to Gange), Sponeviken i S. Bergenhus Amt (en eller to Gange)
og Sponviken i Smaalenene (en Gang). Ved det sidste Navn har O. R. tænkt
paa Forklaring af Spon m., Spaan, efter Træspaaner faldne ved Hugning af
Trælast (Bd. 1 S. 218). Navnet forekommer dog saa ofte, at det ialfald paa
de øvrige Steder maa have en mere alm. Betydning. Formodentlig er Spon
da at tage i Betydningen «Spiseske». Vikerne maa isaafald have faaet Navn
efter sin Form; jfr. Ausa og Koks brugt som Navn paa rundagtige Bugter.
Sponen findes i Aasen, N. T.hjems Amt; det forklares af K. Rygh af Spon i
Betydningen «Ske». I Matrikelen af 1905 skr. Sponeviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
