Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
LI STEK OG MANDAL AMT
103, 103. Grønnes. Udt. grønnes.
Ved en Snævring af Flekkefjorden, som kaldes Grønsund.
103, 107. Perstø. Udt. pærsté.
Om Udtalen af stoð f. i Sammensætninger se Indl. S. 80.
103. 131. Skodvigen. Udt. slcaddvija.
Jfr. GN. 66,16.
104. Lauvig. Udt. lauvija. — Løgevig 1723 (udgaaet fra
Sunde).
*Laufvik; af lauf n., Løv, i Stedsnavne betegnende et Sted med
Løvskov. Oftere foiekommende Navn. I Matrikelen af 1905 skr. Lauvik.
Har alm. været skr. Løvig.
105. Djubvig. Udt. juvig. — [Dyvig ASt. 89]. Dyuig 1612.
1619. Dybwig 1668. Diubvig (Pl. Langenes) 1723.
*Dj úp vik; se Lyngdal GN. 76. Ved et lidet Vand. Nu skr. Djupvik.
105,9. Snerthammer. Udt. snt&rthammar.
Ligger ved Flekkefjorden under Polfjeld. Hvorledes lste Led er at
forklare, hvis Udtalen er rigtig opgivet, ved jeg ikke.
105. 15. Torsø. Udt. torsøi.
*Þóris0y; af Mandsnavnet Þ ó r i r (Tore). Er dog maaske et nyere
Navn. Jfr. Randøsund GN. 84. En 0 i Flekkefjorden.
105,17. Yollesfjord. Udt. våles fjor.
Om Betydningen kan jeg intet oplyse.
106. Grundevig. Udt. gró’nnevíja. — Grundeuig 1594.1/-!.
1600. 1612. 1619. 1668. Grundevig 1723.
♦Grunnavik; sms. med Adj. grunnr, grund. I Matrikelen af 1905
skr. Grnndevik.
106.4. Kjærra. Udt. Jçærra.
Kjærr n., Krat, kratbevoxet Myr. Formen synes at være Dat. Ent. i
bestemt Form.
106.5. Heftet. Udt. hdépte.
Hefte, Heftet, Hefta forekommer paa fl. St. i dette Amt samt i Nedenes
og Buskerud Amter som Navn paa Gaardparter. Folkesprogets Hefte n.
betyder: Hindring, noget, som hemmer eller stopper en Ting i dens Gang (Aasen);
ogsaa: Sted, hvorfra man vanskelig kan komme, eller som er let at stænge
(Ross). Om Hefta paa Modum oplyser Hj. Falk (Bd. V S. 241), at Navnet
skriver sig fra et Tømmerhængsle, som hed saa. Maaske kan Navnet ogsaa
andensteds have samme Oprindelse; hvortil det kan sigte her, ved jeg ikke.
Jfr. Navnet Hafte (Bakke GN. 16, 5). Hefte paa Voss er et andet Navn,
Sammensætning af v i n med h a p t n.
107. Staaby. Udt. stabij (-bi). — Stoby 1594.*/«. 1600. 1619.
Stouby 1612. Staabye 1668. Staaby 1723.
Jeg kan ikke give nogen sikker Forklaring af lste Led i dette Navn,
naar ikke ældre Former findes. Det kan mulig være opr. S t o ð a-, Gen. Flt.
af stoð f., Støtte, Stolpe (jfr. S. B. om Stabu i 0. Toten Bd. VI S. 156)r
men dette er ganske usikkert, og andre Forklaringer ere tænkelige. Det er
paafaldende, at 2det Led har Formen -by, da det ellers i denne Del af Landet
heder -bø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
