Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
LI STEK OG MANDAL AMT
*Skógastaðir? I PnSt. S. 224 under det gamle Mandsnavn Skógr
(Gen. Skogs), hvoraf adskillige Gaardnavne ere dannede, bemærker O. R.,
at Formen Skogestad i Bakke og i Sogndal Stav. kunde synes at tyde paa
en svagt bøiet Form af dette Navn, S k ó g i, «hvortil dog ikke ellers er
fundet Spor». Lind anfører imidlertid denne Form i to Exempler fra
Jemtland (Skowe DN. IX 232, 1424. Skoghe DN. XIV 61, 1443), saa der er
en Mulighed for, at Navnet Skogestad kan komme deraf. Desuden forekommer
sko gi som Tilnavn. Se Lind Sp. 920 f. Det kan forøvrigt bemærkes, at
Navnet Skogr forekommer for første Gang paa Lister, i Runeindskriften
paa en Sten fra Skollevold i Vanse (efter S. B. mulig fra c. 1000).
5. Virag. Udt. vi rag. — Vidarak i Sirudali DN. X 12, c. 1275.
Viderag 1563. Wirach 1610. Mirraek (!) 1616. Wirach 1668.
Wierach 1723.
Viðarák, af Adj. v i ö r, vid, udstrakt, og råk n., Kvægvei,
Græsgang, hvorpaa Kvæg drives. Jfr. Austad GN. 41. Munchs Form (Norge i
MA. S. 133) Vi ð ara kr kan ikke være rigtig, bl. a. fordi Vidarak i DN.
X er Nom. eller Akk. Ogsaa O. R. har tænkt paa * V í ð a r á k.
6. Hommandsdal. Udt. habmannsdal. — Hommendall 1668.
Homandsdahlen, Hommandsdal 1723.
Indeholder Ordet «Hovmand», hvilket Ord har forskjellige Udtaleformer
(paa Lister ifølge Ross den ovfr. anførte) og forskjellige Betydninger,
deriblandt: Fuldmægtig, Skriverkarl hos en Foged eller Sorenskriver; denne
Betydning anføres af Ross fra Lister. Jfr. Homandberg i N. Aurdal (Bd.
IV, 2 S. 263).
7. Skregeli. Udt. slcregeli. — Skregelij 1606. Schrigelij
1610. Schrigeliid 161Q. Schrigelii 1668. Schregelien 1723.
Jeg kan ikke give nogen sikker Forklaring af dette Navn. Nutidsformen
synes nærmest at svare til et ældre *Skrikalíð eller ’Skrikulið;
men om Betydningen af det første Led i et saadant Navn kunde vistnok blot
usikre Gjetninger anføres. Om Sammenhæng med et gammelt Elvenavn synes
her ikke at kunne være Tale.
8. Jendal indre. Udt. jænndal. — Jernndall 1567. Øfre
Jan-dall 1610. Janndall 1616. I. Jendall 1668. Indre Jendahl 1723.
GN. 8 og 10 ligge ved to Smaaelve i Nærheden af hinanden, og Navnet er
ligesom Jøndalen i Dovre anført under en Elvenavnstamme Jarn-. Et
saadant Elvenavn er imidlertid ikke kjendt; man har kun Jernaaen, hvilket
Navn vistnok ligefrem er sms. med jarn n., Jern. Bd. IV, 1 S. 11 antages,
at Iste Led i Jøndalen er jarn, og at Navnet kan sigte til gammel
Myr-jerntilvirkning. Den samme Forklaring er vist rimeligst ogsaa her.
9. Ramsli. Udt. rammsli. — Ranndsliid, Ramsliid 1567.
Ramslj 1610. Ramsliid 1616. Ramsslie 1668. Ramslie 1723.
Af Plantenavnet Rams, hvorom se under S. Undal GN. 34.
10. Jendal ytre. — Jandall 1610. Ytre Jeendall med Espelie
1668. Ytre Jendahl 1723.
Se under GN. 8.
11. Espelund. Udt. césspélónn. — Espelie under Y. Jendal
1668. Espeland (!) under Y. Jendal 1723.
Gaarden synes opr. at have havt Navnet * E s p i 1 i ð, af e s p i n., Sted,
bevoxet med Aspetræer, med senere Ombytning af -li til -lund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
