Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. BAKKE
327
12. Lindeli. Udt. linneli. — Lindelie 1668. 1723.
Af Trænavnet Lind.
13. Berghydne. Udt. bo’ren. — Bierghynn 1606. Berghun
1610. Berghuun 1616. Berhynn St. S. 368. ’Berghødn smst. 373.
Berhøiden 1668. Berghøyden 1723.
Efter den nuv. Udtale skulde man ikke let kunne have gjettet, at
Navnets gamle Form er *Berghyrna, af hyrna f., Hjørne, afledet af
horn n., som ogsaa kan have denne Betydning. I dermed sms. Gaardnavne
kan hyrna vistnok tildels antages brugt som Elvenavn, om en Elv, som
gjør en skarp Bøining. Det er dog ikke nødvendigt at formode dette her.
Ligesom -hyrna her er blevet til -en, er -horn blevet til -en i *T a
skli om, nu Tasken i Raade (Taskorn RB. 486). Jfr. Spind GN. 110.
14. Furstøl. Udt. forrstøl. — N. Furestøell 1668.
Af Trænavnet fura f., Furu.
15. Brikland. Udt. brfkklann. — Brichland 1668.
Bircheland (1) 1723.
Navnet kan neppe forklares med Sikkerhed. En rimelig Formodning
synes at være, at det er opr. *Byrgisland, af byrgi n., indelukket
Sted, med samme Omsætning af Vokalen som antaget i Bryggesaak
(Hægebostad GN. 81). Muligheden af en saadan Forandring af lste Led bevises
ved Navnet Brigsdal i Olden, som sees at være opstaaet af Birgisdalr
(BK. 12 a). Et * Brigsland vilde i Lister-Dialekten blive *Briktland, og da t
i Forbindelsen -ti, hvor den er opstaaet af -sl, kan falde bort efter
Konsonant, kunde * Brikt- blive Brik-. Jfr. t. Ex. Lyngdal GN. 118.
16. Mjaasund. Udt. mjasónn. — Mvøsund c. 1520. Miøsundt
1563. 1567. [ASt. 90]. Mioßund 1610. Miaasund 1616. 1668. 1723.
* M j á(v a)s u n d, af Adj. mjár (mjór), smal. Gaarden ligger paa
et i det smale Sirevand udstikkende Nes. Om andre Nutidsformer af dette
Navn se Spangereid GN. 188.
16,5. Hafte. Udt. happte.
Navnet Andes ogsaa i Sogndal Stav. Maa være Dat. af Dialektordet
Haft n. (ogsaa Hoft f.), Fodbaand, Lænke om Fødderne; men jeg kan intet
oplyse om, hvorledes Navnet er nærmere at forstaa. Hoft f. forekommer som
Gaardnavn i Lom (a Hoft DN. III 106, 1315); se Bd. IV, 1 S. 61, hvor der
dog ikke er angivet, hvortil Navnet egentlig sigter. Jfr. Navnet Hefte, Heftet
under Nes GN. 106, 5.
17. 19. Sandsmork indre og ytre. Udt. sannsmårk. —
Sanz-mork DN. VII 344, 1404. Sanzmark DN. IV 542, 1404. 565, 1409.
Sanzmark 1521 [NRJ. III 271 Sandzmark]. Sandzmarck 1563.
Sandtzm^, 1610. Sandzmarck 1616. I. Sandsmarch og Y. Sandsmarck
1668. I. og Ytre Sandsmarch 1723.
Sandsmork; af sandr m. (Indl. S. 73) og m o r k f. (Indl. S. 68).
Samme Navn i Heskestad Stav.
18. Konstali. Udt. kannstali. — Kunsterlien 1668.
Konster-lien 1723.
Konsta- er Kornstade m., Kornstabel, Lag af utærsket Korn i en Lade.
Gaarden ligger mellem GN. 17 og 19, og da disse naturligvis opr. have
udgjort én Gaard, maa denne Gaard være af forholdsvis sen Oprindelse. Har
alm. været skr. Kunsterli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
