Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. BAKKE
329
«.....Navnet betyder efter sin Sammensætning «Sjø-Aaen», d. e. en Elv, som
«danner eller gaar igjennem en Indsjø. Elven Sira gaar gjennem Indsjøerne
«Siredalsvatn og Lnndevatn, af hvilke det sidste danner en Fortsættelse af
«det første, hvorfra det er skilt ved et omtrent en Fjerding langt Elveløb.
«I Elvens Navn Sira, som indeholder en Genetiv i Ental, er begge disse
«Vande betegnede som en eneste Indsjø.»
Paa lign. Maade forklarer S. B. Ønavnet Siri som en Sammensætning
af Gen. *sir (af * si w i r) og øy f., 0, med Svækkelse af -øy som svagt
betonet sidste Led til -i, ligesom S k á n i synes at være opstaaet af S k á n ø y.
I Gaardnavnet S i r i n i Romsdalen ser han en Sammensætning af det samme
* s i r med v i n. Derimod antager han Gaardnavnet Sire i Aal Hall. (skr.
Sijrienn 1578, Siirenn 1593) for en Sammensætning af vin med et Elvenavn
*Sira (af samme Oprindelse som det her omhandlede); jfr. ogsaa Bd. V
S. 133.
Hvis Elvenavnet Sira har den ovfr. angivne Oprindelse, tror jeg dog,
at Gen. * s i r kun sigter til Siredalsvandet, ikke tillige til Lundevandet. Det
første af disse Vande er at betragte som en ved sin Længde iøinefaldende
Udvidelse af selve Elven, medens det sidste kun optager Sireaaen som et
Tilløb blandt flere, rigtignok det vigtigste. Gaarden Sire ligger lidt ovenfor
Udløbet i Lunde vandet.
25. Stuhaug lille. Kaldes stuen. — Lille Stuehoug 1723.
Jfr. GN. 2. Daglignavnet er det der anførte st tit f r m. i bestemt Form.
26. Skjeggestad. Udt. sjtéggjesta. — Schegestad 1612.
Skegge-stad 1619. St. S. 359. Sckiegestad 1668. Schieggestad 1723.
•Skeggjastaðir; se S. Undal GN. 41.
27. Aamdal. Udt. amdal. — Omdall 1619. 1668. Omdahl
med Haften 1723.
•Alm dalr; se Vennesla GN. 17.
28. Sirnes. Udt. sé’rnes.
•Sírunes; paa det ved Elvens Udløb i Lundevandet dannede Nes.
29. Bakke. Udt. bakka. — i Bakka stofuo DN. IV 565, 1409.
[Backe ASt. 89[. Bache 1594. Backe 1600. 1619. 1668. Bache
1723.
»Bakkar, Flt. af b a k k i m. (Indl. S. 43).
30. Præstegaarden. Kaldes agar(l). — Prestehus St. S. 364?
Aagaard 1668. 1723 (Kapellangaard).
A f Udtalen sees det, at Daglignavnet ikke er gammelt, men et i senere
Tid opfundet Navn.
31. Birkeland. Udt. børfølann. — Birkiland DN. IV 542,
1404. [Birkeland ASt. 89], Biereheland 1594. Birkeland 1612. 1619.
1668. Bircheland 1723.
B i r k i 1 a n d; se Søgne GN. 87.
32. Hammer. Udt. hamar. — Hamre 1612. Hambre 1616.
Hammer 1668.
* H a m a r r m., Berghammer (Indl. S. 53). De ældste Former tyde paa,
at ogsaa Dativformen * H a m r i har været i Brug.
33. Helledal. Udt. hceddledal. — Helledall 1594. Helledal
1600. Heldall 1612. Helledal 1619. Heldedal 1668. Helledal
1723.
•Helludalr; af hella f., fladt Berg, flad Klippegrund (Indl. S. 55).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
