Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
LI STEK OG MANDAL AMT
34. Gausdal. Udt. gausdal. — Goxdall 1594. 1600. Gocßdal
1610. Gouxdall 1619. Goxdal 1668. Goxdahl 1723.
Ligger langt oppe ved et lidet Vaad i det lille Vasdrag, som løber ud i
Logevand ved Flikke (Nes GN. 79). Skriver det sidste Gaardnavn sig fra et
gammelt Navn paa denne Elv, kan Gausdal ikke indeholde noget Elvenavn; i
modsat Fald kan Gaus- være Elvenavnet Gaus, hvorom se under Gauksdal
i Liknes (GN. 67). Stikker der ikke et Elvenavn i Gausdal, maa Iste Led
vistnok være Gen. af Mandsnavnet Gautr; Gauts- afslides tildels til
Gaus . Paa Grund af de mange ældre Former med ks (x) synes man at turde
antage, at den under Liknes GN. 57 omtalte Tilbøjelighed til i Udtalen at
indskyde et k foran s med flg. Konsonant har gjort sig gjældende ogsaa her,
ialfald delvis, i ældre Tid. At vi her skulde have et opr. ’Gauks-, af det
en enkelt Gang forekommende Mandsnavn G a u k r, er neppe rimeligt.
Forklaring af Elvenavn er vistnok sandsynligst, da der i 0. Siredalen (i
Nærheden af GN. 10 der) findes et Gausdalvand, ligesom Navnet Gausdal skal
forekomme i Flosta i Nedenes, Gausdalen i Tuddal i Tim.; alle disse Navne
kunne neppe komme af Mandsnavnet Gautr. Ogsaa Gauksdal i Liknes bør
vist helst forklares af Gaus. Derimod kan det bekjendte Bygdenavn
Gausdal i Gudbrandsdalen ikke komme af dette, men af et dermed beslægtet
Elvenavn Gaust (se herom Bd. VI S. 61).
35. Haugland. Udt. haulann. — Hogelannd 1594. Høgeland
1600. Hougland 1610. 1616. Hogeland 1619. Hougland 1668. 1723.
* Haugaland; om hangr se Indl. S. 63. Gravhauge kjendes
ikke her.
36. Leland. Udt. lø’lann. — Løland 1594. 1600. Loeland
1612. Løland 1619. 1668. Løeland 1723.
•Loðuland; se Grindum GN. 5.
37. 38. Ersdal ostre og vestre. Udt. ærsdal. — [Erixdal
ASt. 89], Erichsdal 1594. 1600. 1612. 1619. Erichsdal med Lie øde
St. S. 359. Øster Erichsdal, Vester Erichsdal med Lien 1668. Øster
og Vester Erichsdal 1723.
’Eiriksdalr; af Mandsnavnet E i r i k r. Se PnSt. S. 63.
38,10. Gildre. Udt. jillrå.
Gildra f., Fælde, Snare for Dyr, Bjørnefælde med Selvskud (Aasen), i
bestemt Entalsform. — Er en Udslaatt (NG. Mscr.).
39. Modal. Udt. modal. — Modall DN. XIII 819, 1565. 1594.
1600. 1612. 1619. Moedal 1668. 1723.
’M ó dalr; om Iste Led, mór m., se Indl. S. 67.
40. Modalsli. Udt. modalsli. — Modalslij 1612. Moedalslie
1668. 1723.
41. Stangborli. Udt. stanghårli. — Stangbolie 1668.
Stang-boeli 1723.
Stangbor- kan være Stangberg-; jfr. det ved Stangelien i Lyngdal (GN.
77) omtalte Stangefjeld.
42. Sporkland. Udt. sparhlann. — Sporckelannd DN. XIII
819, 1565. Spurkeland 1594. 1600. 1612. 1619. Sporckeland 1668.
Sporcheland 1723.
Maa være samme Navn som Spurkeland i Alversund (udt. spru’kk-,
språ’kk-), til hvilket Navn O. R. har bemærket: «Den eneste Analogi frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
