Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
LI STEK OG MANDAL AMT
32. Furestøl. Udt. farestøl (ogsaa opg. fore-). Paastodes
ogsaa kaldet lcnå’ddlan. — Øfre Furresteell 1668. 0. Furrestøel 1723
(da Underbrug til Fed).
Af Trænavnet fura, Furu. — Daglignavnet er Flt. i bestemt Form af
Knoll m., Bergknold (Indl. S. 61). Er paa Amtskartet ved en Misforstaaelse
blevet til «Knotland».
33. Kulien. Udt. h’i’lías. — Kullelien 1668. 1723.
Samme Navn Søgne GN. 106.
34. Finsnesheien. Udt. ß’rmsnesheta.
35. Finsnes. Udt. fi^nnsnes. — Findznes 1610. Finndtznes
1616. Fvnndßnes St. S. 364. Findznes med Midstøell 1668.
Finds-næs 1723.
Se GN. 36.
36. Fintland. Udt. jinntlann. — Ffinslandt c. 1520. Finslan
c. 1520. Findtzland 1563. Findland 1610. Findeland 1616.
Findt-land 1668. 1723.
Finsnes og Fintland ligge ret oveifor hinanden ved Fintlandselvens
Udløb i Sireaaen. Navnene antages i NE. S. 49 at indeholde Elvenavnet
Fin(n)s eller Fin(n)sa. Finsnes kunde nok antages at være en yngre
Gaard end Fintland og at have faaet sit Navn efter den sidstnævnte (jfr. et
lign. Forhold ved Kolsaas og Kolsberg i Bærum, Bd. II S. 142), og
Forklaring af Mandsnavnet Finnr vilde da ligge nær; men da intet af de
mange Navne paa -land i denne Egn med Sikkerhed kan føres tilbage til et
Personnavn, er Forklaring af Elvenavnet vistnok rigtig. Om Betydningen af
Elvenavnet Fin(n)s se under Finsland GN. 24; Forklaring af firn synes
at kunne passe ogsaa her, da Elven kommer fra Grænsen mod Stavanger Amt.
36.5. Moen. Kaldes fi’nntlannsmónen.
36.6. Bergeland. Sagdes kaldet Mei’vœ.
37. Rægevig. Udt. rægevig. — Regheuigh 1606. 1616. Reguig
1610. 1668. Rægeviig 1723. ’
*Rekavik. Se om dette Navn Finsland GN. 35. Her maa Navnet
sigte til en Krumning af Sireaaen.
38. Bjunes. Udt. bjunes. — Biußneß 1606. Biunes 1610. %
Biunis 1616. Biunees 1668. Biunæs 1723.
Ligger ved Udløbet af en Tverbæk i Sireaaen, og Navnet er i NE. S. 17
henført til et Elvenavn Bjúg-, hvilket maatte betyde: den bøiede, krumme
(til Adj. bjúg r). Dette kan ogsaa passe til Bækkens Løb. Men da Neset
dannes af en Bøining af Sireaaen, er det dog sandsynligere, at Navnet er en
direkte Sammensætning med Adj. bjúgr, *Bjúganes, det krumme Nes,
og saaledes forstaar ogsaa O. R. det i Ldsbl. 294.
39. Hompland. Udt. hamplann. — Aamslandæ DN. IV 696,
1461. Hombsland 1606. 1610. 1616. Homptland med Homßevatne,
Hembre og Furedalsstøell 1668. Hompland 1723.
’Holmsland; se Liknes GN. 148. Efter den uheldigt skrevne Form
fra 1461 har Munch (Norge i MA. S. 133) antaget Navnet for et opr. Á m
s-land. — Af Underbrugene maa «Homßevatne« enten være opr. * Ho Ims-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
