Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35. TONSTAD
347
vatn eller maaske Feilskrift for «Hemßevatne»: Hemseelven falder i
Sire-aaen ved Hompland. «Hembre» kan ikke (som gjort Bd. XI S. 571 XV S. 7)
sammenstilles med det i Hegre, i Inderøen og i Vossestranden forekommende
Gaardnavn Hemre, som er en Sammensætning af ham arr med vin; der
findes intet andet med vin sms. Navn i dette Amt vestenfor Vanse Herred.
«Hembre» er øiensynlig Amtskartets «Heimre», en Plads eller Støl, som ligger
udenfor det Strøg, hvor de gamle Navne fiDdes paa denne Kant, i eller i
Nærheden af Hovedelvens Dalføre. «Heimre» maa her være at forstaa som
det i Øvre Siredalen forekommende «Heimre Sæter» (saa Kartet); det maa
betegne en Støl, som ligger Hovedgaarden nærmere end en anden, her i
Modsætning til Ny-Sæter; jfr. heimre hos Aasen: «som ligger nærmere mod
Bygden eller mod Søen». «Furedalsstøell» maa være Kartets «Fure-Sæter».
40. Guddal. Udt. gudddl. — Guldall 1594. 1612. Gudall
1619. 1668. Guddahl 1723.
Er i NE. S. 85 anført sammen med Elvenavnet Gudaaen («den hellige,
den til Guderne indviede Aa» ?). Hvis denne Sammenstilling skulde være
rigtig, har S. B. antaget Guddal for en forkortet Sammensætning for *
Gudaa-dal. Guddal har dog vistnok her den samme Oprindelse som Guddal i
Kvinnherred, skr. Gautdal BK. 7 (jfr. Gutdalen i Stryn, i G a ut dal BK.
29 b), hvorom se under Herred GN. 19. Gaarden ligger ved Lilandelven.
Lilandsdalen, i hvilken Guddal ligger, er tildels myrlændt, saa
Sammensætning med et Fællesord ’gaut f., Oversvømmelse, kan vistnok ansees rimelig
ogsaa her.
41. Liland. Udt. IVlann. — Lielan DN. VII 759, 1534.
Li-lannd 1594. Liland 1600. Lejland 1606. Liland 1612. 1619.
Lie-land 1668. 1723.
•Liðarland eller * Li ð land; se Bakke GN. 3.
41, 14. Kvernebæk. Udt. kvfåddnébækk.
42. Rosstol. Udt. rasstøl. — Røssestoel 1668. Rossestøl
1723.
Vel "Kossastqðull; se Gyland GN. 66.
47. SjørbuUdt. sjø"rrbu.
Maaske *Skyrbúð, Bod, hvori der opbevares skyr, Surmelk. En
nu forsvunden Gaard i Vaale JL. skrives i Skyrbudhom KB. 186, og
samme Navn anfører RB. to Gange i Bohuslen, i Berfendals S. (nu Skörbo)
og i Tanum S. (RB 378. 386) Ordet forekommer ikke i den bevarede ældre
Literatur som Fællesord; derimod anfører Fritzner s k y r b ú r, og det kunde
jo være muligt, at Sjørbu egentlig er udgaaet fra dette Ord, da det sidste -r
vilde kunne falde bort ved Dissimilation (Indl. S. 21). Det er dog ogsaa
muligt, at Iste Led kan have anden Oprindelse; i et Par Navne er Skjør- at
henføre til Elvenavnet Skjerva.
48. Josdal. Udt. jó’sdal. — Gioßdall 1594. 1600. 1612. 1619.
Gioßdall St. S. 364. Giosdal 1668. Giorsdall 1723.
•Gjósdalr. Ligger ved en Tverelv til Sireaaen. Navnet antages i
NE. S. 88 at indeholde Elvenavnet G j ó s, hørende til Verbet g j ó s a, strømme
voldsomt frem. Det er isaafald det samme som Gjøsdal i Volden Romsd.
Da Lj- alm. udtales som J-, har man i senere Tid alm. skrevet Ljosdal; de
mange ældre Former med Gj- tale dog vistnok sikkert for den givne
Forklaring.
1 GN. 43 -46 ere nu overførte til Fjotland Herred som GN. 50—53 der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
