Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTELSER OG TILLÆG.
S. 2 L. 19 f. o. I 1. DN. I.
S. 7 L. 21 f. o. Á1 a r f.j o r ð r 1. A1 a r f j o r ð r.
S. 14. Til GN. 30. Glattetræ: Man vilde faa en mere tiltalende
Betydning for dette Navn, om man turde sætte Glatte- i Forbindelse med
Glett m., Klarning i Luften, liden Aabning (jfr. Hægebostad GN. 64);
Grundbegrebet er «lyse, glinse», jfr. det svenske Dialektord glänta
(Fortid glannt): lyse, skimte frem. Dette vilde forudsætte som lste Led et
Subst, af en Stamme Glatt-, og Navnet kunde sigte til et lyst, aabent
Sted i Skov; et saadant Subst, synes imidlertid ikke at være kjendt.
S. 20 L. 14 f. n. Longøe 1. Løngøe.
S. 21. Til GN. 64. 66. Timenes: O. R. har i en Notits sammenstillet
dette Navn med Gaardnavnet Time i Stavanger Amt (Time GN. 17),
som er skr. a Þimini DN. IV 168, 1329, med T- i 1519 (Timen NRJ.
II 321). Han antager, at et Elvenavn ligger til Grund for begge disse
Navne, men har med Hensyn til Betydningen kun bemærket: «Det af
Aasen anførte timja, skimte noget i lang Afstand, kan neppe bruges her.»
Maaske kunde man tænke paa Sammenhæng med oldn. ])íðr og |)iðinn,
ikke frossen, jfr. ]> i ð n a, tine, tø op. I Angelsachsisk haves et beslægtet
Verbum pin an, blive fugtig, og Adj. ]) á n, fugtig. En saadan
Betydning kunde ligge til Grund for et Elvenavn * I> i m (a);. med Hensyn til
Afledningen kan sammenlignes Ljóðma, Soðma (NE. S. 123. 238).
Baade Timenes og Time ligge ved Bække; men disse ere mindre anseelige,
saa det tør være tvivlsomt, om man tør tillægge dem et Navn som I> i m ,
der maatte være af meget høi Ælde. Disse Navnes Forklaring af
Elve-navn maa siges at være meget usikker.
S. 22. Til GN. 69. Sommerro: I StK. S. 67 har O. R. antaget, at -dd
i Daglignavnet Påddestøl er opstaaet af-11. Er dette rigtigt, maa lste
Led være p o 11 r m, rundagtig Vik, som efter Stedsnavne at dømme
ogsaa maa have været brugt om smaa Søer eller Elveudvidelser, ligesom
Ross anfører Poll fra Stavanger Amt i Betydningen «Pøl». Efter Kartet
synes der ogsaa at være to smaa Kjern ved Stedet. Men Overgang af -11
til -dd synes ikke at forekomme i de østlige Herreder i dette Amt.
S. 30. Til GN. 13. Honnemyr: Med Hensyn til Forklaring af haðna
jfr. ogsaa Honnebrog i Fjære (Bd. VIII S. 120). Yderligere om dette
Navn ndfr. under «Tillæg» til S. 116.
S. 35. Til GN. 18. Kravlen: Foruden de islandske Navne kan anføres
til Sammenligning vndir Krafle, som forekommer i et Dokument om
Fisket i Elven mellem Vangsvandet paa Voss og Ævangervandet (DN. III
572, 1446); Ordet synes at kunne forstaaes om et Sted i Elven (en Fos
eller et Stryk?).
S. 36. Til GN. 23. Greibesland: Det kan dog være muligt, at dette
Navn trods Udtalen kan komme af Mandsnavnet G r ei pr, da Djubes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
