Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
RETTELSER OG TILLÆG
S. 116. Til GN. 11. Djubesland: Jfr. ovfr. under «Tillæg, "til S. 36.
S. 123. Til GN. 7. Rebbaasen: Den her anførte Forklaring af dette
Navn er ikke rigtig; se nærmere under Liknes GN. 104.
S. 127. Til Navnet Bjelland: I en Notits til Gaardnavnet Bjelland i
Gjesdal Stav. antager O. R. Forklaring af b ce r for sandsynlig. «Tanken
i Navnet bliver det rigtignok lidt vanskeligt at definere; mon noget
lignende som i Bjárefni?» Bjárefni har O. R forklaret som «Emne
til Gaard» (Bd I S. 68 It S. 139), E. Lidén som «mark, som genom
nyodling blir (eller nyligen blifvit) till en gard» (Arkiv f. nord. filol.
XXVII S. 272).
S. 128. Til GN. 40. Kisland: Om Forklaring af den ældre Skrivemaade
Kitland se ovfr. under «Tillæg» til S. 91.
S. 133. Til GN. 80. Tj ell and: I StK. S. 59 har O. R. ogsaa nævnt
Muligheden af, at dette Navn kan være opr. ’Kelduland, som nu
tildels udtales som angivet for Tjelland (se Lyngdal GN. 140).
S. 133. L. 7 f. n. Herred GN. 14 1. Nes GN. 71.
S. 137. Til GN. 19. Ekill: O. R. forudsætter i StK. S. 19, at -Il er opr.
-11, hvad der vilde passe bedre i lydlig Henseende. Isaafald synes sidste
Led at maatte være hjal lr m., Terrasse; men Forklaring af dette Ord
skal ikke passe til Stedforholdene.
S. 139. Til GN. 32. Kyl land: Dette Navn er vistnok det samme som
Kydland i Egersund (udt. ký’d-), i Gjesdal og i Varhaug (begge udt. ký’d-).
Isaafald maa den forsøgte Forklaring af Navnet Kylland, saavel i Aaseral,
som i Herefoss og i Aamli, opgives. I en Notits om Kydland tænker
O. R. paa Forklaring af kýr, Gen. af k ý r f., Ko. «Forklaringen er vist
meget usikker. Udtalen med langt y [af Kydland i Egersund] taler kanske
noget for Forklaringen. De Sammensætninger med land, som ellers
haves af Dyrenavne (Rosseland, Svinland, Gjeideland, Kalveland), have
dog ikke lste Led i Gen. Ent. Skulde "Kyrland kunne betyde Land,
hvorpaa der kan fødes en Ko?» Navnet bliver da at sammenstille med
Kuland i Urskog, i Skedsmo (K u 1 a n d RB. 406. 407) og i 0. Eker (K
u-land DN. IX 150, 1343) samt i Kulandum (nu Kulanda) i Stenkirke
S. i Bohuslen (RB. 322. 525. 526). Om dette Navn bemærker O. R. (Bd.
II S. 176): «Maa vel til lste Led have kýr, Ko. Betydning: Land,
hvorpaa kan fødes 1 Ko? Med Hensyn til Sammensætningen jfr. kúgildi
(1 Kos Værd).» Hj. Falk foreslaar en, som det svnts mig, bedre
Forklaring af det sidste Navn: «Rimeligere vilde det være at tillægge
Kuland samme Betydning som kýrland, Land, hvoraf betales 1 Kyrlag
(1 Kos Værdi) i Landskyld; jfr. hú.ðarland og tveggja kúa land»
(Bd. V S. 288). Om denne Forklaring mulig ikke er ganske sikker for
Navnet K ú 1 a n d, tør det være i høi Grad sandsynligt, at Gaardnavnet
*K vr land og Fællesordet kj’rland er samme Ord, ogsaa hvad
Betydningen angaar. Subst, k ý r 1 a n d findes i et Brev fra c. 1420, udstedt
i Bygland, og (skr. kyyllandh) i et Brev fra 1431, udstedt i Valle i
Sætersdalen. Hvad Formen angaar, kan Kýrland forholde sig til Kúland
som kýrleiga til det enstydige kúl eiga. Med Hensyn til den her
forudsatte Betydning af disse to Navne, skal erindres om, at endel af
Navnene paa -land utvivlsomt ere forholdsvis nye (Indl. S. 64).
S. 140. Til GN. 44. Bydalen: lste Led er mulig býr (bær) m., Gaard;
jfr. ndfr. «Tillæg» til S. 186.
S. 143. Til GN. 9. A abestad: O. R. har (StK. S. 240) antaget, at lste
Led i dette Navn er apal dr, Vildæbletræ; jfr. t. Ex. Udtalen abåse ved
Bjelland GN. 48. Sammensætning af staðir med et Ord af denne Art
er dog ikke sandsynlig (se Indl. S. 78).
S. 146. Til GN. 31. Langsneset: Den foreslaaede Forklaring af et
Tilnavn 1 a n g r bestyrkes mulig ved et Brev fra 1485 (DN. VIII 426), i
hvilket der nævnes en kongelig Foged Jon Langh som Parthaver i en
Strid om nogle Jorder i Dragedalen i Lyngdal.
S. 156. Til GN. 5. Vaagestad: Dette Navn kan dog mulig være opr.
*Vakrsstaðir, da V- kan have indvirket paa det flg. a. Ross anfører
saaledes fra Grindum Udtalen «te Kvaardags» (d. e. Kvardags). Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
