Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 17. De røde ulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·——153———
Fra tid til anden blev det nødvendigt at løsne et
skud for at holde den hylende skare i nogenlunde af-
stand, og efter en times forløb laa der omtrent tyve
kadavere paa sletten.
Endnu befandt de beleirede sig i en mindre fare-»
fuld stilling. Saalænge krudtet strakte til og ildfkrans
ken foran indgangen til ramada’en kunde holdes vedlige,
havde man intet samlet anfald at frygte.
Men senere — hvad vilde ske, naar begge disse
midler til at holde sig ulveflokken tre stridt fra livet
paa var forbi?
Glenarvan kastede et blik paa Robert og følte sit
hjerte krympe sig. Han glemte sig selv for at tænke
paa gutten, som adviste et for hans alder usædvanligt
mod. Robert var bleg; men hans shaand slap ikke
naabenet, og han afventede rolig « de rasende nlves
angreb.
Glenarvan havde imidlertid koldblodig overtcenkt
sitnationen. Han søgte efter en anden udvei.
»Om en time,« sagde han, »har vi hverken mere
krudt eller ild. Vi vil ikke afvente dette øieblik, men
søge at komme til en afgjørelse.«
Han vendte sig til Thalcave, samlede sammen de
saa spanske ord, han havde bevaret i sin hukommelse, og
begyndte en samtale med indianeren, som hyppig blev
afbrudt af gevcersalver.
De to mænd kunde kan med bekaer gjøre sig sor-
staaelige for hinanden. Til alt held kjendte han de
røde ulves natur og sædvaner, Uden denne omstaendigs
· .
tyk-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
