Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 16. Hvori majoren paastaar at have aber for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt efter kom det«igjen pludselig tilsyne som en
lynstraale, og med utallige bevægelser og fpring lob
det henover jorden og strakte sine lange arme op efter
set vældigt gummitræs glatte stamme.
Man maatte spørge sig selv, hvorledes det kunde
være istand til at klatre op i dette lige og glatte tra-.
hvis stamme det ikke kunde omspænde med sine lemmer·
Men aben hakkede med en flags øx smaa trin i
stammen, og ved hjælp af disse lige langt fra hinanden
huggede støttepunkter naaede den snart op til toppen og
forsvandt i lovet ·
»Hvad er det for slags abe?« spurgte majoren.
»Denne abe,« svarede Paganel »er en suldblods —-
auftralierl« —-
Geografens ledsagere fik ikke tid til at trælle paa
skuldrene, da der ikke langt borte fra lød et taab, som
man skriftlig kan gjengive med ooo—9h! 000—eshl
Ayrton piskede paa oxerne, og hundrede stridt læn-
· gere fremme stødte de reisende paa en leir af indfødte·
Hvilket sørgeligt fynl Et- dusin telte hævede sig
op fra den nøgne jordbund. Disse, der var lavet af
barkstykker, som var lagt lagvis over hinanden akkurat
som tagsten paa et hus, ydede kun paa den ene side
fine beboere nogen beskyttelse
Der var omkring tredive stykker af dem, mænd,
kvinder og børn; elendigheden gjorde dem frastødende,
og de var iførte pjaltede, halvt sønderrevne kcrngnrus
fkind.
Da vognen nærmede sig, forsøgte de først paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>