Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 16. Hvori majoren paastaar at have aber for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—443—
flygte; men nogle af Ayrton paa et uforstaaeligt kauder-
vælsk udtalte ord syntes atter at berolige dem, saa at
de halvt tillidsfuld, halvt frygtsomme, ligesom dyr, hvem
man rækker en lækkerbisken, vendte tilbage.
Disse indfodte var fem fod og fire til syv tommer
høie, havde nøddebrun hndfarve, nldagtig haarvæxt,
lange arme, fremstaaende underliv, og hele deres legeme
var bedækket med skrammer, der hidrorte fra tatove-
ringen eller fra snit, som de pleier at bibringe sig selv
ved begravelseshottideligheder
Der gives intet mere afskrækkende end disse uregel-
mcessige ansigter, med den uhyre mund, den flade stamp-
næse, den fremstaaende underkjaeve med de ganske vist
hvide, men skjævtstaaende tænde-in En mere udpræget
· dyrisk type kan ikke noget menneskeligt væsen opvise.
»Robert har ikke taget feil,« sagde niajoren, ,,det er
aber, — for mig kan de gjerne være fnldblods,
men de blir dog aberl«
»Aal« udbrød lady Helena, ,,disse stakkels væsener
er dog virkelig menneskerl«
»Menneskerl« raabte Mac Nabbs; ,,i det høieste
en mellemart mellem menneske og orangutangl Hvis
jeg maaler ansigtsvinkelen paa dem, vil jeg finde den
ligesaa liden soin hos abernel«
J denne henseende havde Mac Nabbs vistnok ret:
ansigtsvinkelen hos de auftralske indfodte er meget spids
og nærmer sig i paafaldende grad orangutaiigens— Et
forslag fra en lærd om at kalde denne særegne rare for
abelignende mennesker er ikke helt ugrundet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
