Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovenes Kroner, mens røde Ruiner oppe fra de
vinomkrandsede Høje saae ned i den smilende
Dal hvor Møllehjulet bruste og ringende
Hjorder vendte hjem over bredbuede Broer.
Om alle disse Ting fortalte han, men ikke
som Digterne, langt mere virkeligt og saa saa
fortroligt, ganske som de derhjemme talte om
Stiftets Byer og Nabosognene. Han talte ogsaa
om Malerne og Digterne, og der var Navne,
han hævede til Skyerne, som hun aldrig havde
hørt nævne. Han viste hende deres Billeder og
læste deres Digte med hende nede i Haven oppe
paa Højen, hvor de kunde se ud over Fjordens
blanke Vande og Hedens brune Bølger; —
Kjærligheden gjorde ham poetisk og der blev
Skjønhed i Egnen, Skyerne blev til de Skyer, der drev
i Digtene, og Havens Træer fik det Løvhang,
der susede saa vemodigt i Balladerne.
Bartholine var lykkelig, thi hendes
Kjærlighed voldte, at det hele Døgn opløste sig i en
Række af poetiske Situationer. Det var
saaledes Poesi, naar hun gik henad Vejen for at
møde ham, Mødet var Poesi. Afskeden var det;
det var Poesi naar hun stod oppe paa Højen
i Aftensolens Skjær og til vinkede ham et
allersidste Farvel og saa, vemodigt glad til Mode,
gik op paa sit ensomme Kammer for uforstyrret
at tænke paa ham; og naar hun bad for ham i
sin Aftenbøn, saa var ogsaa det Poesi.
Hun havde nu ikke mere disse ubestemte
Ønsker og Længsler; det nye Liv med dets
skiftende Stemninger var blevet hende nok, og
hendes Tanker og Anskuelser vare blevne
klarere ved det, at hun nu havde En, til hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
