Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun uforbeholdent kunde henvende sig, uden
Frygt for at blive misforstaaet.
Ogsaa i en anden Henseende var hun bleven
forandret: Lykken havde gjort hende
elskværdigere overfor Forældre og Sødskende, og hun
fandt at de egenlig baade var forstandigere og
havde mere Følelse end hun havde antaget.
Saa var det de blev gifte.
Det første Aar lignede meget
Forlovelsestiden, men da Samlivet var blevet noget ældre
kunde Lyhne ikke længer skjule for sig selv, at
han blev træt af stadigt at give sin Kjærlighed
nye Udtryk, stadigt, hyllet i Poesiens Fjerham,
at have Vingerne spredte til Flugt gjennem alle
Stemningens Himle og alle Tankens Dybder;
han længtes efter i hyggelig Ro at sidde stille
paa sin Gren og blundende gjemme sit trætte
Hoved under Vingens lune Fjerlag. Han tænkte
sig ikke Kjærligheden som en evindelig vaagent
blussende Flamme, der med sit stærke,
flakkende Skjær lyste ind i alle Tilværelsens rolige
Folder og fantastisk lod Alting synes større og
mere fremmed end det var, snarere var for ham
Kjærligheden som den stille ulmende Glød, der
fra sit bløde Askeleje sender den jevne Varme
og i dæmpet Tusmørke blideligt glemmer det
Fjerne og gjør det Nære dobbelt nær og dobbelt
hjemligt.
Han var træt, udmattet, han kunde ikke
holde al den Poesi ud, han smægtede efter at
støtte paa Hverdagslivets faste Jord, som en
Fisk, der kvæles i den hede Luft, maa smægte
efter Bølgens klare, friske Kulde. Det maatte
holde op, det maatte holde op af sig selv;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
