Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Tro havde i blind Flugt kastet sig
mod Himlens Porte, og nu laa den paa Edeles
Grav med knækkede Vinger. For han havde
troet, han havde havt denne ligefremme, grelle
Æventyrtro, som saa ofte er Barnets. Det er
ikke Lærebogens sammensatte, subtilt
nuancerede Gud, de troer paa, Børnene, det er den
vældige gammeltestamentlige Gud, ham der
holdt saa meget af Adam og Eva, og overfor
hvem den hele Menneskeslægt, Konger,
Profeter, Faraoner, kun er som artige eller uartige
Børn, denne voldsomme, faderlige Gud, der
vredes med en Kæmpes Vrede og er gavmild
med en Kæmpes Gavmildhed, som neppe
har skabt Livet før han hidser Døden ind paa
det, som drukner sin Jord i Vandene fra sin
Himmel, som tordner Lovbud ned, der er for
tunge for den Slægt, han har skabt, og som
saa i Kejser Avgusti Dage faar Medlidenhed
med den og sender sin Søn i Døden, for at
Loven kan brydes, idet den holdes. Denne
Gud, som altid har Underet til Svar, til ham
er det, Børnene taler, naar de bede. Saa
kommer der vel en Dag, hvor de forstaar, at
de, i det Jordskjælv, som ryster Golgatha og
sprænger Gravene, for sidste Gang har hørt
hans Røst, og at det nu, da hans
Allerhelligstes Forhæng er revet sønder, er Jesusguden,
som regjerer; og fra den Dag af beder de
anderledes.
Men saavidt var Niels ikke.
Han havde vel med et troende Sind fulgt
Jesus paa hans Jord vandring; men det, at han
stadig underordnede sig Faderen, gik saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
