Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
magtløs og led saa menneskeligt, det havde
skjult Guddommen for ham; han havde i ham
kun seet den, der gjorde Faderens Villie,
Gudens Søn kun, ikke Guden selv, og derfor
var det til Gud Fader han havde bedet, og
det var Gud Fader, der havde svigtet ham i
hans bitre Nød. Men havde Gud vendt sig
fra ham, saa kunde han ogsaa vende sig fra
Gud. Havde Gud ingen Øren, saa havde han
heller ingen Læber, havde Gud ingen Naade,
saa havde han heller ingen Tilbedelse, og han
trodsede og viste Gud ud af sit Hjærte.
Den Dag da Edele blev begravet, da traadte
han foragteligt med sin Fod i Gravmuldet hver
Gang Præsten nævnte Herrens Navn, og naar
han siden mødte det i Bøger og i Munde, saa
rynked han med Oprørssind sin Barnepande.
Naar han om Aftenen lagde sig til at sove,
da var det en underlig Følelse af forladt
Storhed, der vaktes hos ham, som han tænkte paa,
at nu bad de Alle, Børn og Voksne, til
Vorherre, og lukked deres Øjne i hans Navn,
mens han alene holdt sine Hænder fra at foldes,
han alene nægted Gud sin Hylding. Fra
Himlens Varetægt var han stænget ude, ingen
Engel vaaged ved hans Side, ene og ubeskyttet
dreves han om paa Mørkets sælsomt
mumlende Vande, og Ensomheden bredte sig om ham,
ud fra hans Leje i fjernere og fjernere
vigende Kredse; men han bad dog ikke, længtes
han end indtil Taarer, han kaldte dog ikke.
Og det blev ogsaa saadan al hans Dag, thi
han løste sig i Trods ud fra den Maade at se
paa, som Undervisningen havde bundet ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
