Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Nej, mit sku ikke,« raabte Frithiof, »hvad
skulde vi saa have at sejle med, naar Erik er
rejst?«
»Det er sandt,« sagde Niels, og vendte sig
foragteligt bort fra ham.
Frithiof følte sig lidt ilde til Mode, men da
de andre var gaaet udenfor, flyttede han dog
sit Fartøj til et sikkrere Skjul.
Derude fik de snart Krudtet ned i Skuderne,
i en Rede af tjæresølet Værk, saa lagde de
Lunterne til Rette, stillede Sejlene, tændte og
sprang tilbage. Og langs med Stranden løb de,
gestikulerende til Mandskabet ombord og
højrøstet forklarende for hinanden Skibenes
tilfældige Vendinger og Bevægelser som
Virkninger af de brave Kaptajners nautiske
Intelligens.
Men Skuderne kom i Land ved Pynten, uden
at den ønskede Explosion havde fundet Sted,
og Frithiof fik derved Lejlighed til ædelmodigen
at offre sin Kaskjets Vattering til
Forfærdigelsen af nye og bedre Lunter.
For fulde Sejl stod Snækkerne ind mod
Sjællands Rev, Engelskmandens svære
Fregatter kom tungt anduvende i uigjennembrydelig
Kreds, mens Skummet fraaded lyst under de
sorte Bove og Jagerkanonerne fyldte Luften
med deres skarpe Skralden. Nærmere og
nærmere; — blaat og rødt lyste det, gyldent
glimtede det fra »Albions« og »Conquerors«
favnhøje Gallioner; de graalige Sejlmasser skjulte
Horizonten, Krudtdampen vælted sig frem i
hvide Skyer, og dreves saa som slørende
Taage lavt hen over Vovernes solblanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
