Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blinken; da sprængtes Dækket af Eriks Fartøj med
et svagt lille Blaf; der gik Ild i Værket, den
røde Lue slog frem, og opad Vanter og langs
ad Ræer løb de vævre Flammer, aad sig
langsomt ulmende frem med Sejlenes Lig og slog
saa ind, som lange Lyn, i Dugen, der
brændende rulled og krymped sig fra hinanden og
fløj i store, sorte Flager vidt ud over Havet.
Endnu vajed Danebrog fra den skyhøje
Skonnertmasts slanke Spir, Flaglinen var brændt
over, saa det flagred vildt, som slog det
kampberedt med røde Vinger, — men Flammen
strøg det i et Blus, og uden Styr og uden
Styrer drev nu det røgsorte Skib, dødt og
villieløst, en Leg for Vinden og Strandens
Vover. Nielses Fartøj vilde ikke saadan
brænde, Krudtet havde nok tændt og Røgen
var fuset ud, men det var det Hele, og det var
for lidt.
»Sej, Manne!« raabte Niels ude fra Pynten,
»bor hende i Sænk! ret de Styrbords Kanoner
ned gjennem Agterlugen og giv hende Laget!«
I det samme bukkede han sig efter en Sten.
»Vel, vel, fyr!« og Stenen fløj fra hans Haand.
Erik og Frithiof var ikke sene til at hjælpe,
saa Skroget snart var i Splinter, og det af
Eriks ogsaa.
Stumperne bjærgedes i Land, for nu skulde
de brænde i Baal.
Af dem, af tørt Tang og vissent Græs var
der da snart dannet en brændende, tykrøget
Dynge, hvori de Smaaflinter, der var fulgt med
Tangen, idelig spraged og sprængtes af den
stærke Hede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
