Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
give ham et Lidenskabsgrundlag at udvikle sig
paa.
Og det trængte han til.
Der skulde jo blive en Digter af Niels Lyhne,
og der havde i hans Livs ydre Betingelser
ogsaa været nok, der kunde lede hans
Tilbøjeligheder i den Retning, nok der kunde gjøre
hans Evner opmærksomme paa en saadan
Opgave; men hidtil havde han jo ikke havt meget
andet end sine Drømme at være Digter paa
og intet er mere ensformigt og ensartet end
Fantasteriet, thi i Drømmenes tilsyneladende
uendelige og evigt vekslende Lande, der er der
i Virkeligheden visse korte, slagne Landeveje,
hvor Alle færdes og udenfor hvilke de aldrig
komme. Folk kan være meget forskjellige,
men deres Drømme er det ikke, for de tre, fire
Ting, de attraar, lader de sig jo der give, mer
eller mindre hurtigt, mer eller mindre
fuldstændigt, men de faar det altid, Allesammen;
der er jo Ingen, der for Alvor drømmer sig
tomhændet. Derfor opdager Ingen sig selv i
Drømme, bliver sig der aldrig sin
Ejendommelighed bevidst, for Drømmen veed Intet om,
hvorledes man nøjes med at vinde Skatten,
hvordan man slipper den, naar den mistes,
hvordan man mættes, naar man nyder, hvad
Vej man vender sig, naar man savner.
Niels Lyhne havde derfor ogsaa saadan
digtet ud fra en æsthetisk Personlighed i al
Almindelighed, der fandt Foraaret svulmende,
Havet stort, Kjærligheden erotisk og Døden
melankolsk. Han selv var ikke kommet videre
med i denne Poesi, han bare lavede Versene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
