Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men nu begyndte det at blive anderledes. Nu,
da han bejled til en Kvindes Kjærlighed og
vilde, hun skulde elske ham, ham, Niels Lyhne
fra Lønborggaard, der var treogtyve Aar
gammel, gik lidt foroverbøjet, havde kjønne Hænder
og smaa Ører, og som var lidt forsagt af sig,
vilde, hun skulde elske ham og ikke
Drømmenes idealiserede Nicolaus, med hans stolte
Gang, hans sikre Manerer, og som var noget
ældre; nu kom han til at interessere sig levende
for denne Niels, han egenlig var gaaet om med
som en mindre præsentabel Ven. Han havde
havt altfor travlt med at smykke sig med det,
han manglede, til at han skulde have havt Tid
til at se, hvad det var, han havde, men nu
begyndte han med en Opdagers Lidenskab udaf
Barndomsminder og Barndomsindtryk, udaf de
levede Øjeblikke i hans Liv, at samle sig selv
sammen, og med glad Forundring saae han,
hvorledes det passede sammen, Stykke for
Stykke, og nittede sig i hinanden til en
anderledes hjemlig Personlighed end den, han havde
løbet efter i Drømme. Og anderledes ægte
ogsaa og stærk og evnestærk. Det var ikke et
dødt Stykke Klods af et Ideal, dette; selve Livets
forunderlige, uopfindelige Nuancer spillede deri
i skiftende Uendelighed, bag tusindleddet
Enhed. Herregud, han havde jo Kræfter, der
kunde bruges som de var, han var jo Aladdin;
der var jo ikke det til, han havde gaaet og rakt
mod Skyerne efter, uden det var faldet ned i
Turbanen paa ham.
Og nu kom der en lykkelig Tid for Niels.
Den lykkelige Tid, hvor Udviklingens mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
