- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
112

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa hvasse Tanker, der ikke fik Ord, hastige
Domme, der foer gjennem Sindet, ensomme
Skuldertræk og usete Smil, fulde af Haan og
Utaalmodighed, de komme alle igjen som onde
Pile og sænke deres Braad dybt i dit eget Bryst,
deres sløve Braad, thi Spidsen er jo brudt af
i det Hjærte, der ikke er mere. Det er ikke
mer, du kan Intet gjøre godt igjen, Intet. Nu
er der Kjærlighed nok i dit Hjærte, men nu er
det for silde, gaa du op til den kolde Grav med
dit fulde Hjærte! Kan du komme nærmere?
Plant du Blomster og flet du Krandse, er du
nærmere for det?

Paa Lønborggaard flettede de ogsaa Krandse,
til dem kom ogsaa de bitre Minder om Timer,
hvor Kjærligheden havde tiet for barskere
Røster, og ogsaa for dem var der Anger nok at
læse sig til i de strænge Linier om Gravens
lukkede Mund.

Det var en mørk og tung Tid, men der var
det Lyse i den, at den bragte Moder og Søn
nærmere sammen end de havde været i mange,
mange Aar, thi til Trods for, at de bar stor
Kjærlighed til hinanden, saa havde de dog
stadig vogtet paa sig selv, den Ene overfor den
Anden, og der havde været en Forbeholdenhed
i deres Given og Tagen, alt fra den Tid, Niels
blev for stor til at sidde paa sin Moders Knæ,
idet han havde været ængstelig overfor det
Heftige og Overspændte i hendes Natur,
medens hun havde følt sig fremmedagtig berørt
af det Forsagte og Tøvende hos ham; men nu
havde Livet ved dets Given og Tagen, dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free