Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemmen op og Dæmpen af, gjort deres Hjærter
rede, og skulde snart give dem helt hinanden.
Neppe to Maaneder efter Begravelsen blev
Fru Lyhne heftig syg, og der var en Tid lang
Fare for hendes Liv. Den Angst, der spændte
over disse Uger, trængte hin tidligere Sorg i
Baggrunden, og da Fru Lyhne begyndte at
komme sig, var det baade for hende og for
Niels, som havde der skudt sig Aar ind mellem
dem og den friske Grav. Især for Fru Lyhne
var det længe siden, thi hun havde under hele
Sygdommen været overbevist om, at hun skulde
dø, og været meget bange derfor, og selv nu,
da hun var begyndt at komme sig og Lægen
havde erklæret al Fare for overstaaet, kunde
hun ikke slippe disse mørke Tanker.
Det var nu ogsaa en meget trist
Rekonvalescens, hvor Kræfterne kun vendte draabevis og
ligesom modstræbende tilbage, og der var
ingen mild og lægende Døsighed over hende,
tværtimod, en urolig Mathed var der med en
nedtrykkende Følelse af Afmagt, en evindelig,
mismodig Higen efter Kræfter.
Omsider kom der ogsaa Forandring i det,
det gik hurtigere fremad, Kræfterne kom, men
Tanken om, at hun og Livet snart skulde
skilles, veg ikke, men laa som en Skygge over
hende og holdt hende fangen i et uroligt,
savnfyldt Vemod.
Det var en Aftenstund i denne Tid, at hun
sad ene i Havestuen og stirrede ud gjennem de
aabnede Fløjdøre.
Solnedgangens Guld og Gløden var skjult af
Havens Træer, kun et enkelt Sted aabnede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
