Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturligvis syntes han saa, jeg skulde komme
paa Familiefod med Familien igjen, og prækede
og bad og vrøvlede hver Gang han kom, og
Fader er jo nu ogsaa en gammel Mand, og saa
gjorde jeg det da, og det blev ligesom i gamle
Dage igjen.«
Hun standsede et Øjeblik, gav sig saa til at
tage sin Mantille af, Hatten ogsaa og
Handskerne, og vendte sig i Travlheden med alt
dette lidt bort fra Niels, imens hun talte videre.
»Saa havde Hatte en Ven, der er meget
anseet, uhyre anseet, og de syntes Allesammen jeg
skulde, og vilde saa gjerne have det, og seer du,
saa kunde jeg fuldt ud indtage min Plads
imellem Folk igjen, som jeg før havde, ja bedre
egenlig, fordi han er saa anseet, paa alle
Maader, og det havde jeg jo dog længtes efter saa
længe. — Ikke sandt, det forstaar du ikke? det
havde du aldrig tænkt om mig? Helt det
Modsatte. Fordi jeg altid gjorde Nar ad Selskabet
og alle deres konventionelle Dumheder og deres
Patentmoral og deres Dydsthermometer og
Kvindelighedskompas, du husker nok, hvor
vittige vi var. Det er til at græde over, du,
det var ikke sandt, ikke altid i det Mindste,
for jeg skal sige dig Noget, vi Fruentimmer,
Niels, vi kan nok for en Tid rive os løs, naar
der er Noget i vort Liv, der har lukket Øjnene
op paa os for den Frihedstrang, vi alligevel
har, men vi holder ikke ud, vi har nu en Gang
en Passion i Blodet for det Korrekteste af det
Korrekte, helt op til det Passendes mest
snerpede Spids. Vi holder det ikke ud at ligge i
Krig med det, der nu en Gang er vedtaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
