Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette var imidlertid ikke hele Manden.
Den Uddannelse han havde faaet, førte det
med sig, at han udenfor Spørgsmaal af rent
praktisk Natur befandt sig paa fremmed Grund,
men derfor lod han ikke haant om det, han
ikke forstod, skjulte ikke heller, at han ikke
forstod sig paa det, og endnu mindre faldt det
ham ind at snakke med og fordre sin Snak
respekteret, af Hensyn til, at han var en ældre,
praktisk erfaren, højtbeskattet Borger.
Tværtimod kunde han med en næsten rørende
Andagt sidde og høre paa Damers og unge
Menneskers Samtaler om saadanne Emner, og nu
og da med en omstændelig Undskyldning
fremsætte et beskedent Spørgsmaal, der saa godt
som altid blev besvaret med den største
Omhyggelighed, og saa takkede han for Svaret
med hele den Forbindtlighed, den Ældre saa
kjønt kan lægge i sin Tak til den Yngre.
Der kunde i det Hele taget i enkelte
heldige Øjeblikke være noget overraskende Sart
over Konsul Claudi, et længselsfuldt Udtryk i
hans klare, brune Øjne, et vemodigt Smil om
hans stærke Læber, et søgende, erindringsfuldt
Tonefald i hans Stemme, som om han havde
Længsler mod en, i hans Øjne, bedre Verden
end den, hans Venner og Bekjendte troede ham
given i Vold med Hud og Haar.
Mellem hin bedre Verden og ham bar hans
Kone Bud. Hun var en af disse blege, blide
Jomfrunaturer, der ikke har Mod eller maaske
ikke Instinkt til at elske deres Elskov ud til
der ikke er Selv tilbage i det dybeste Dyb af
deres Sjæle. End ikke det flygtigste Moment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
