- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
167

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan de gribes saaledes, at de blindt betagne
kaster sig hen under Hjulene paa
Afgudsbilledets Vogn. Det kan de ikke, men ellers kan
de gjøre Alt for den de elsker, de tungeste
Pligter kan de opfylde, til de smerteligste Offre
er de rede, og der er ikke den Ydmygelse, de
er bange for at bære. Saadan er de bedste
af dem.

Der blev nu ikke stillet saa store Fordringer
til Fru Claudi, men helt uden Sorg var
hendes Ægteskab heller ikke gaaet hen; det
var nemlig en offenlig Hemmelighed i Fjordby,
at Konsulen ikke var eller, i alt Fald indtil
for faa Aar siden, ikke havde været den aller
troeste Ægtemand, og at han havde flere uægte
Børn baade i Byen og paa Landet.
Naturligvis var det en stor Sorg for hende, og det
havde ikke været hende let at tvinge sit Hjærte
til at holde fast og ikke slippe, i det Oprør
af Skinsyge, Foragt og Vrede, Skam og
sygnende Skræk, som da havde ladet hende føle
al fast Grund borte under hendes Fødder.
Men hun stod imod. Der kom ikke blot ikke
et bebrejdende Ord over hendes Læber, men
hun forhindrede enhver Tilstaaelse fra Mandens
Side, enhver tydelig Bøn om Tilgivelse
og hver den Ting, der kunde se ud som et
angrende Løfte. Hun følte, at hvis det kom
til Ord, vilde de rive hende med sig, bort fra
ham. Tiende skulde det bæres, og i Tavsheden
søgte hun at gjøre sig medskyldig i Mandens
Brøde, ved at anklage sig selv for den
Selvforskandsning, hendes Kjærlighed ikke havde
været stærk nok til at faa hende til at opgive.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free