Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Jo. — Hvad tror du det kan være? En
hemmelig Nerve, der er gaaet itu? eller man
er selv Skyld i det? Noget, man har svigtet,
eller forbrudt maaske, hvem veed! En Sjæl,
det er saadan en skrøbelig Ting, og Ingen veed
hvor langt at Sjælen gaar i et Menneske.
— Man skulde være god ved sig selv. — —
Du!« hans Stemme var bleven lav og blød.
»Jeg har ogsaa somme Tider denne Længsel
efter at rejse, fordi jeg føler mig saa tom; jeg
har den i en Grad, du ikke gjør dig nogen
Forestilling om, men jeg tør ikke, synes jeg, for sæt
nu det hjalp ikke, og at jeg var en af dem,
jeg talte til dig om. Hvad saa! Tænk, om
jeg kom til at staa Ansigt til Ansigt med den
Vished, at jeg var forbi, ikke havde det
Bitterste, Ingenting, ikke kunde, tænk dig:
ikke kunde; en Pjalt af et Menneske, den
fordømteste Hund af en Krøbling, en sølle Kastrat!
— Hvor vilde jeg synke hen, tror du? og ser
du, det var jo ikke umuligt; den første
Ungdom er man jo af med, og Illusioner og den
Slags, dem har jeg sku ikke mange af. Det
er svært som man sætter til af dem, og jeg har
dog aldrig været af de Folk, der er glade ved
at blive dem kvit, det var ikke med mig,
som med Jer andre, der kom hos Fru Boye,
I havde saa travlt med at nappe Pyntefjedrene
af hinanden, og jo mere skaldede I blev, jo
kryere var I. Men det er jo ligemeget for
Resten, een Gang gaar man alligevel i
Fjedertab.«
Saa tav de. Luften var bedsk af Cigarrøg,
vammel af Kognak, og de sukkede tungt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
