Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maanedstid eller saa. Imidlertid havde han
ikke Lyst til at tage tilbage til Kjøbenhavn
saadan lige midt i den varme Tid, men han holdt
heller ikke af at blive ved at være Gjæst i det
Uendelige, og lejede sig derfor ind hos en
Familie udenfor Bondestanden ovre paa den
anden Side Fjorden, ikke længer borte, end at
han i et Kvarterstid kunde ro over til
Marianelund. Han kunde jo ligesaa gjærne være her
som et andet Sted, nu var han desuden kjendt
med Egnen, og han var af de Folk, som
Stedsomgivelserne let faa Hold paa, og saa havde
han jo sin Ven her, og sin Kousine Fennimore;
der var Grunde nok, især da der ikke var det
Menneske til i Verden, der vented paa ham
nogetsteds.
Den Gang, da han rejste derover, havde
han nøje overtænkt, hvordan han vilde stille
sig overfor Fennimore, navnlig hvordan han
skulde vise, at han havde glemt saa fuldstændigt,
at han ikke en Gang erindrede, at der var
Noget at glemme; fremfor Alting: ingen Kulde,
en hjærtelig Ligegyldighed, en overfladisk
Imødekommen, en høflig Sympathi, saadan
skulde det være.
Det blev imidlertid overflødigt Altsammen.
Den Fennimore han traf var en helt anden
end den han havde forladt. Hun var smuk
endnu, hendes Skabning var yppig og skjøn
som før, og hun havde de samme lade,
dvælende Bevægelser, han fordum havde beundret;
men der var en sørgelig Tankeløshed i
Udtrykket om hendes Mund, som hos En, der har
tænkt altfor meget, og der var en stakkels,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
