Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Duft. I Kakkelovnen brændte Ilden med en
dæmpet, velfornøjet Snurren.
Fennimore gik op og ned ad Gulvet, næsten
ballancerende paa en af Tæppets mørkerøde
Striber. Hun havde en lidt gammeldags, sort
Silkekjole paa, der, tung af Garneringer,
slæbte efter hende, og lagde sig fra den ene
Side til den anden, alt som hun gik.
Hun nynnede, og havde med begge Hænder
fat i den bleggule Krands af store Ravperler,
hun bar om Halsen, og naar hun vaklede paa
sin røde Stribe, holdt hun op at nynne, men
blev ved at holde fast i Krandsen. Maaske hun
tog Varsel af sin Gang, saadan, at hvis hun
kunde gaa saa og saa mange Gange over Gulvet,
uden at komme udenfor Striben og uden
at slippe med Hænderne, saa vilde Niels
komme.
Han havde været der om Formiddagen, da
Erik tog bort, og var blevet til henimod Aften,
men han havde lovet at se over igjen, saasnart
Maanen kom frem og det blev lyst nok til at
han kunde vare sig for Vaagerne derude paa
Fjorden.
Fennimore var færdig med sin Spaadom,
hvad Resultatet saa var blevet, og traadte hen
til Vinduet.
Det saae slet ikke ud til, der skulde komme
nogen Maane i Aften, saa sort som Himlen
var, og der var meget mørkere ude paa den
graablaa Is end inde paa Land, hvor Sneen
laa. Det var vist bedst, om han blev borte.
Og hun satte sig med et resigneret Suk hen
til Klaveret, men rejste sig igjen for at se paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
