Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taffeluhret. Saa kom hun tilbage og satte
resolut en stor, tyk Bog med Noder op foran
sig, men hun spillede alligevel ikke, hun
bladede aandsfraværende i Bogen, og faldt i
Tanker.
Om han alligevel nu stod derovre ved den
anden Strand og spændte sine Skøjter paa,
og saa var her om et Øjeblik! Hun saae ham
saa tydeligt, han aandede lidt tungt efter Løbet,
og missede med Øjnene ad Lyset herinde
ovenpaa alt det Mørke. Der kom saadan en Kulde
ind med ham, og hans Skjæg var ganske fuldt
af smaa bitte, blinkende Draaber. Saa vilde
han sige — hvad vilde han sige?
Hun smilte og saae nedad sig.
Og der var ingen Maane endnu.
Hun gik hen til Vinduet igjen og blev
staaende og saae ud i Mørket, til det blev fuldt
af hvide, smaa Gnister for hendes Øjne, og af
regnbuefarvede Ringe. Men de var der saa
ubestemt. Hun vilde ønske, der var et
Fyrværkeri derude, Raketter, der gik tilvejrs i en
lang, lang Stribe og saa blev til smaa Orme,
der borede sig ind igjennem Himlen og blev
borte med et Blaf; — eller ogsaa en stor, stor,
mat Kagle, der sitrede op i Luften og saa
langsomt daled ned i en Regn af tusindfarvede
Stjærner; se! se! saa blødt og rundt ligesom
en Nejen, ligesom en Guldregn, der nejed —
Farvel, Farvel! det var de sidste. — Herregud
ogsaa, at han ikke kom! — og hun vilde ikke
spille. I det Samme vendte hun sig mod
Klaveret, slog haardt en Oktav an, og blev ved at
holde Tangenterne nede, til Tonen var døet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
